D. 10. oktober kl. 19-21 holder centerleder Ole G. Mouritsen foredrag for Dansk-Japansk Selskab om tsukemono (udtales 'ske-mo-no'), der bygger på materiale fra en ny bog, som udgives samme dag: Tsukemono: sprøde grøntsager på japansk af Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk.
Tsukemono fremstilles ved en slags syltning eller konservering. Det er dog langt mere end bare en måde at konservere frugt og grønt på. Tsukemono er et generelt princip til tilberedning af grøntsager, så de får velsmag.
Ole G. Mouritsen vil i sit foredrag fortælle om kulturhistorien og traditionerne bag den japanske tsukemono; han vil beskrive tilberedningsteknikker, smag og klarlægge sundhedsværdien af tsukemono tilberedt af forskellige råvarer.
Læs meget mere her.