Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Det grønne guld fra det blå hav

Søger...

Info

11. januar 2016

Se også Den Blå Planets omtale af arrangementet inkl. kørselsvejledning, billetpriser mv. 

Begivenhed Den Blå Planet i København arrangerer nytårskur ved Ole G. Mouritsen om havets gastronomiske muligheder.

Enhver, der efter julens eskapader har fået svin og sovs, så hatten passer, vil beriges, når Ole G. Mouritsen gæster Den Blå Planet. Ole G. Mouritsen er professor ved Syddansk Universitet, centerleder ved Smag for Livet, præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi og ikke mindst tang- og sushiekspert. Ole G. Mouritsen ser frem til at fortælle om sin begejstring for havets spisekammer.

Ole G. Mouritsen har skrevet de anmelderroste og prisvindende bøger ”Tang – Grønsager fra havet”, ”Sushi” og “Umami”, hvor han fortæller historien om det potentiale havet har for spændende og velsmagende fødevarer. Aftenen vil byde på et indlevende foredrag om tang og andre gode sager fra havet, og foredraget vil selvfølgelig blive ledsaget af spændende og overraskende smagsprøver.

Kom ud af juledøsen, mærk bølgernes brusen og kickstart 2016 med en smagfuld oplevelse i, hvad det uendelige ocean har at byde på.

Foredraget foregår foran den enorme Oceantank og er gratis, når indgangen er betalt. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Se Den Blå Planets hjemmeside for yderligere informationer.

Adresse: 
Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Danmark