Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Grøntsager som f.eks. romanesco indeholder kostfibre. Foto: Pixabay
    Grøntsager som f.eks. romanesco indeholder kostfibre. Foto: Pixabay

Du er her

Kostfibre

Kort fakta :

Kostfibre er den del af kulhydraterne, indtaget via planter, tang og svampe, som ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer, men delvist nedbrydes af bakterier i tyktarmen.

Et højt indtag af fibre har en række gode virkninger; bl.a. modvirkning af forstoppelse, medvirkning til mæthed uden at tilføre kroppen betydelig energi og mindskning af risikoen for udvikling af kræft og andre sygdomme i tyktarmen. Et vist indhold af fibre i kosten er nødvendigt for at sikre en normal tarmfunktion.

Gode kilder til kostfibre er grove grøntsager og groft brød. I Danmark spiser vi gennemsnitligt ca. 20 g kostfibre pr. dag, mens den anbefalede indtagelse ligger på 25-30 g pr. dag.

Kilder: gastrolex.dk, Ole G. Mouritsen

Omtalt i artiklen

Centerleder, professor, dr. scient

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet.

Ole G. Mouritsen er professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. 

Tidligere var han i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet.

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag. Foruden sine mange forskningspublikationer har han udgivet populærvidenskabelige bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tang og grøntsager.