Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen
    Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen, Eksperimenterende undervisning i GastroLab
  • Eksperimenterende undervisning i GastroLab
    Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen, Eksperimenterende undervisning i GastroLab

Du er her

Med 8. klasse i GastroLab: Eksploderer et æg, hvis man koger det i en halv time?

Nyhed om undervisning En praktisk og eksperimenterende tilgang virkede motiverende for eleverne i en 8. klasse, der skulle lære æggets madtekniske egenskaber at kende

”Det var rigtig godt, at vi fik at vide, at det var helt ok, hvis vi lavede fejl. Altså det der med, at vi eksperimenterede og vi ikke blev høvlet ned, hver gang vi lavede en fejl. Med det pocherede æg lavede vi det seks gange – indtil det lykkedes.”

Vi er i GastroLab på Kold College i Odense. Det er her, der gerne må fejles, eksperimenteres og prøves igen, og de 24 besøgende elever fra 8. klasse på Giersings Realskole er ved at evaluere, hvordan dagen er gået. Dagen igennem har de arbejdet med æggets madtekniske egenskaber, og meningen var, at eleverne med en aktiveret forforståelse og på basis af egne erfaringer skulle eksperimentere sig frem til et vellykket resultat.

Og måden, eleverne nåede resultaterne på, har gjort indtryk på en af eleverne:

”Når man lykkes med en opgave, så føler man, at man selv har fået noget ud af at gøre det, i stedet for hvis der kom en hen og sagde ’Du skal bare gøre sådan-og-sådan, og så får du det-og-det’. Det er mere en succesfølelse af, at man selv har gjort det – med nogle tips til at gøre det.”

Det pædagogiske og didaktiske fundament for dagens undervisning er lagt med inspiration fra undervisningsmetoden IBSE (Inquiry Based Science Education). IBSE er en metode, hvor praktiske færdigheder og læring går hånd i hånd, og eleverne skal derfor både være aktive ved at tegne, skrive, undersøge og arbejde reflekterende. 

Arbejde uden opskrifter

Vi skruer tiden tilbage til skoledagens begyndelse: En efterårsmorgen, hvor 24 friske og spændte elever placerer sig rundt om de fire store borde i GastroLab.

Eksperimenterende undervisning i GastroLab. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen
Eksperimenterende undervisning i GastroLab. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen

Introduktionen fra UCL’s madkundskabsunderviser Majbritt Pless er kort og præcis. Eleverne skal eksperimentere sig frem til det perfekte resultat, når der både skal koges æg på tid, røres mayonnaise, piskes marengs og pocheres æg.

Men eleverne får ikke en færdig opskrift. De bliver nænsomt introduceret til de enkelte opgaver, hvorefter de i grupper skal eksperimentere sig frem til et resultat, der opfylder de forventninger, de har til f.eks. en vellykket marengstop. Beskeden er, at de gerne må fejle undervejs.

Frie rammer motiverer

Eleverne går i gang fulde af gå-på-mod. Æggene bliver kogt, og der eksperimenteres med tidsintervaller fra 1 til 30 minutter. Det er tydeligt at se, at flere af eleverne føler sig på hjemmebane med opgaven. De har kogt æg flere gange. Mange udviser en nysgerrighed omkring kogetiden. En drengegruppe ønsker at undersøge, hvad der egentlig sker med et æg, hvis de koger det i en halv time, og de frie rammer er tydeligt motiverende for drengegruppens engagement.

Begejstringen falder efter 20 minutter, da ventetiden begynder at kede drengene. Ægget har ikke udvist tegn på vilde udskejelser som eksempelvis en eksplosion eller en total forvandling, som drengene ellers havde håbet.

Stiftpiskede æggehvider i skålen. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen
Stiftpiskede æggehvider i skålen. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen

Efter 25 minutter konkluderer drengene en smule tørt, at de vil videre i dagens program og tager ægget op af det kogende vand. Ægget bliver pillet og skåret over, og drengene konstaterer en anelse skuffede, at det er et meget hårdkort æg, der kigger op på dem fra tallerkenen. Og dog, for ved nærmere undersøgelse opdager de også, at kanten af blommen har ændret farve, og en grønlig ring afgrænser nu blommen fra hviden. Dette skal senere på dagen vise sig at være en interessant observation fra drengene.

Hvorfor blev vores marengs tynd, når de andres ikke gjorde?

Marengsen volder enkelte grupper problemer, og her skal flere grupper forsøge sig med andre metoder inden den blanke og faste æggehvidemasse kan fyldes i sprøjteposerne og sprøjtes ud til fine toppe på bagepladen. Der er en konstant summen, og eleverne er optagede af at få opgaven til at lykkes. To piger står og undrer sig over, at deres marengsmasse er blevet så tynd, når de nu har gjort nøjagtig det samme som gruppen ved siden af. Her er det undervisernes fornemste opgave ikke, at give eleverne svaret eller løsningen, men derimod lede dem på rette vej ved at stille produktive spørgsmål, f.eks. handlespørgsmål, der formår at eliminere kløften mellem elevernes aktuelle forståelse og det mål eleverne arbejder hen imod.

Et handlespørgsmål, som ledte pigegruppen videre i processen, omhandlede den måde pigerne havde delt hviden fra blommen. Det viste sig nemlig, at den lille smule æggeblomme, der kom ned i skålen med hviderne rent faktisk var synderen, der gav det mislykkede resultat. I anden omgang er de to piger ekstra koncentrerede, da blommen og hviden skal deles, og pigerne får pisket en flot, blank og fast marengsmasse. Pigegruppen er her igennem store dele af følelsesregisteret med optimisme, frustration, opgivenhed, gå-på-mod og slutteligt en tydelig tilfredshed over det fine resultat. 

Mayonnaise med tilladelse til at fejle med olien

Mayonnaisen er også en drilsk fætter. Især den nænsomme oliedosering skal flere elever prøve kræfter med op til flere gange, inden det lykkes at få pisket en cremet og tyk mayonnaise.

Her giver to elever ved dagens afsluttende interview udtryk for, at Majbritt i introduktionen havde italesat, at det faktisk var tilladt at fejle, og at det netop gav dem modet til at afprøve opstillede hypoteser, der endte med at bane vejen til det perfekte resultat.

Pocheret æg med hjælp fra Masterchef

Hvem kan pochere æg? Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen
Hvem kan pochere æg? Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen

Dagens sidste udfordring viser sig også at være dagens største. Her er det nemlig det pocherede æg, der skal tilberedes. Vejledningen til denne tilberedning er enkel og lader derfor mange beslutninger være op til den enkelte elev og gruppe. Men hjælpen kommer her fra en helt uventet kant.

Flere af eleverne følger med i tv-programmet ”Masterchef”, hvor gårsdagens afsnit netop bød på pocherede æg. Her bliver de trofaste tv-seere af programmet fyrtårne for en del grupper. Der bliver kigget over skulderen på de grupper, der faktisk lykkes med pocheringen, og stemningen når toppen, idet der nærmest går sport i at pochere det flotteste æg for flere af grupperne. 

Hvad gjorde I – og hvad skete der mon med ægget?

Klokken nærmer sig 13, og dagens afsluttende opsamling skal i gang. Eleverne har dagen igennem gemt små serveringer af de forskellige tilberedninger, og nu skal der smages på dem. 

Når der arbejdes eksperimenterende er det netop de løbende korrektioner, de produktive spørgsmål og den afsluttende opsamling, der er i centrum for at aflive eventuel fejllæring og misforståelser. Underviseren skaber en arena og igangsætter et progressivt læringsmiljø, hvor det at fejle faktisk baner vejen for elevernes egen succes og læring. Dette er madkundskabsunderviser Majbritt Pless meget bevidst om igennem smagningen af de forskellige tilberedninger, og hun holder eleverne til ilden i forhold til hvilke dele af æggets madtekniske egenskaber, eleverne har anvendt ved de enkelte tilberedning og hvad denne påvirkning har gjort for og ved ægget.

Æggets proteiner binder sig til hinanden, viser Majbritt Pless. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen
Æggets proteiner binder sig til hinanden, viser Majbritt Pless. Foto: Ditte Jacqueline Rasmussen

Mange byder ind i gennemgangen, og her bliver drengegruppen opmærksom på, at den grønne farve omkring æggeblommen er forårsaget af en reaktion mellem jern og svovl, så selvom den store eksplosion viste sig at udeblive, fik de alligevel, på en mere stille facon, igangsat en kemisk reaktion i ægget. 

Kroppen som æggets proteiner

Vi nærmer os dagens afslutning, og koncentrationen er ved at være opbrugt hos enkelte grupper. Men det afholder ikke madkundskabsunderviser Majbritt Pless fra at sætte de sidste kræfter ind på at få styr på fagbegreber som emulsion og koagulering. Dagens sidste fagbegreb illustreres stående og med aktiv deltagelse fra eleverne, da de gennem et kropsligt arbejde skal agere sammenfoldede proteiner, visualiseret som en oprullet garnnøgle, dette udtrykt gennem en sammenlukket krop, hvor arme, hoved og ben er foldet helt ind mod maven. Efterfølgende skal eleverne åbne sig op ved at folde arme, hoved og ben ud, for på den måde at visualisere, hvordan et protein påvirkes af syre, varme eller via en mekanisk påvirkning. 

En flok trætte, men glade unge mennesker forlader Gastrolaboratoriet. Det klareste indtryk, der tages med fra dagens arbejde er, at eleverne virkelig blev motiverede af den frie og eksperimenterende tilgang til arbejdet med ægget og æggets madtekniske egenskaber.

 

Kilder: 

Mere om IBSE hos Alinea/Bliv Klog

Dialogen i naturfagsundervisningen, Sanne Schnell Nielsen.

Omtalt i artiklen

Lektor, master i sundhedspædagogik (MSU), lærer

Majbritt Pless er lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab.

Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab.

Læremiddelredaktør, lærer, cand.pæd.

Anne Torpegaard Festersen er ansat som læremiddeludvikler og formidler i Smag for Livet. Her har hun til opgave at udvikle og redigere læremidler, som skal bruges i bl.a. grundskolens undervisning. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.

Anne er cand.pæd. i generel pædagogik og desuden uddannet lærer med linjefag i idræt, matematik, samfundsfag og kristendomskundskab.

Lektor

Fokusområde: Læring

Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjksole, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.

Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.

 

Lærer, didaktikstuderende, smagsambassadør

Ditte Jacqueline Rasmussen er uddannet lærer med linjefag i madkundskab, engelsk, billedkunst og natur/teknologi fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og studerer nu didaktik (materiel kultur) ved DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet.

Hun er udnævnt til smagsambassadør, fordi hun brænder for at formidle viden om smag ved at samle sin faglige viden, sine undervisningskompetencer og sin flair for smag.

Cand.pæd. i didaktik, læremiddelredaktør
 

Cathrine Terkelsen er smagsambassadør og ansat som projektmedarbejder og  læremiddelredaktør i Smag for Livet. Her har hun til opgave at udvikle og redigere læremidler, som skal bruges i bl.a. folkeskolens undervisning. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.

Cathrine underviser derudover i faget Madkundskab på Læreruddannelsen Fyn.

Cathrine er cand.pæd. i didaktik (dansk) og desuden uddannet lærer med linjefag i madkundskab, idræt, svømning og dansk.

I sit speciale har hun fordybet sig i, hvordan smagsoplevelser kan inddrages i skriveaktiviteter i danskundervisningen.