Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Se, duft, smag: Sanserne er fintunede til at opfange, om maden er frisk eller fordærvet. Foto: Jonas Bang
    Se, duft, smag: Sanserne er fintunede til at opfange, om maden er frisk eller fordærvet. Foto: Jonas Bang

Du er her

Undgå madspild og brug sanserne: Sådan ved du, om din mad er frisk eller for gammel

Køkkentip Hver femte indkøbskurv med mad havner ikke i maven, men i skraldespanden som klimabelastende madspild. En del af det skyldes, at vi er i tvivl om madens holdbarhed. Her får du en guide til at undersøge og smage dig frem til mindre madspild.

Hvor mange pletter må en banan have, før den er dårlig? Er mælken sur, når datoen på kartonen er overskredet? Kan resten af marmeladen spises, hvis man fjerner den lille mugplet på kanten af glasset?

Hvert år smider vi forbrugere tilsammen 260.000 ton mad i skraldespanden. Mad, som vi ikke vil spise, f.eks. fordi spidskålen er blevet slatten, æblerne er blevet runkne eller leverpostejen er mærket med datoen fra i går.

Det svarer til, at vi i gennemsnit ender med at smide 20 pct. af den mad ud, som vi køber. Altså at madvarerne fra hver femte indkøbskurv ikke ender på tallerkenen, men i skraldespanden. 

Madspildet har mange årsager. En af dem er ifølge en undersøgelse fra FDB, at vi forbrugere er i tvivl om, hvor længe maden holder sig frisk og spiselig. Det kan du bruge din smags-, lugte- og synssans - og datomærkerne på madvarerne - til at finde ud af.

Datomærkningerne "Sidste anvendelsesdato", "Bedst før", "Mindst holdbar til" og den nye "Også god efter" betyder ikke helt det samme. Det er kun "Sidste anvendelsesdato", som er en egentlig deadline - de øvrige datomærker er kun et fingerpeg. Derfor kan det være en stor hjælp også at bruge sine sanser, når man skal tjekke, om maden er frisk eller for gammel.

Hvordan gør man det? Det får du en guide til herunder.

Se også: Her er alt, hvad du skal vide om datomærkningerne og deres betydning

Se, duft, smag - sådan analyserer du maden med sanserne

"Sidste anvendelsesdato" betyder, at maden skal smides ud, når datoen er overskredet. Men madvarer, der er datomærket med "Bedst før" og "Mindst holdbar til" kan sagtens stadig være af fin kvalitet efter datoens udløb.

Når man skal vurdere, om en madvare mærket med "Bedst før"/"Mindst holdbar til" stadig er frisk og appetitlig, er sanserne et effektivt analyseredskab:

1. Se på madvaren: Ser den ud, som den skal?

Hvis der er mugpletter, er det tegn på skimmelsvampe, som kan være sundhedsskadelige. Skimmelsvampe kan have spredt sig i store dele af madvaren, også der, hvor maden umiddelbart ser fin ud. Er f.eks. dit brød, syltetøj eller kødpålæg muggent, så smid det ud.

Saftige grøntsager og frugt, f.eks. tomat, agurk, vindruer og blommer, skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug. Det er særligt vigtigt, at du kun bruger faste og friske bær og frugt, når du laver syltetøj, saft, mos og most.

Brune pletter behøver ikke være tegn på, at hele kålhovedet skal smides ud. Foto: Jonas Drotner Mouritsen
Brune pletter på et blad behøver ikke være tegn på, at hele kålhovedet er dårligt. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

På mindre vandholdige grøntsager og frugt, f.eks. gulerødder og kål, kan du nøjes med at fjerne den del der er ramt af mug. "Hvid pels" på roden af champignoner og andre svampe er deres eget mycelium og ikke mug. Det kan du blot fjerne - svampen fejler ikke noget.

Bløde og flydende mælkeprodukter skal smides ud, hvis de er mugne. Hvis der er en mugplet på en hård ost, kan du skære den væk + 1 cm rundt om.

Hvis der er brune eller rådne pletter på frugt og grønt, kan du skære det angrebne sted væk. Hvis resten af madvaren ser ok ud, kan du tjekke ved at dufte eller smage på den.

2. Duft eller lugt til maden: Med din lugtesans vil du hurtigt kunne afgøre, om maden har fået en anderledes eller dårlig lugt og dermed er blevet for gammel.

Mad, der er fordærvet, vil indeholde svovlbrinte, ammoniak eller smørsyre, som får maden til at lugte råddent eller harsk.

3. Smag: Hvis maden både ser og lugter ok, kan du prøve at smage på en smule af den for at undersøge, om den stadig smager fint. Når man undersøger en smagsprøve af en "Bedst før"/"mindst holdbar til"-mærket madvare, kan man spytte maden ud igen, hvis den ikke smager, som den skal - uden at blive syg af det.

Hvad er det, vi smider ud - og hvorfor?

Organisationen Landbrug & Fødevarer har set på hvilken slags mad, der oftest havner i skraldespanden. Her er en madspilds-Top 10 og et tal på, hvor stor en andel hver type madspild udgør af det samlede madspild:

  1. Rester fra aftensmaden med fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød) – 14%
  2. Friske grøntsager – 13%
  3. Brød og kager med datomærkning – 12%
  4. Frisk frugt – 9%
  5. Kartofler og grøntsager, som er forarbejdet – 8%
  6. Mejeriprodukter – 5%
  7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød – 4%
  8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv.) – 4%
  9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød – 3%
  10. Brød med pålæg, herunder også madpakker – 3%

Friske madvarer udgør ca. 46% af madspildets top 10 i husholdningen, vurderer Landbrug & Fødevarer.

Kreativ brug af rester: En rizza lavet af overskudsmad. Foto: Cathrine Terkelsen.
Kreativ brug af rester: En rizza lavet af overskudsmad. Foto: Cathrine Terkelsen.

Ifølge en undersøgelse fra FDB smider vi især madvarer ud, fordi vi har købt for meget, ikke kunne lukke emballagen ordentligt igen efter åbning, eller fordi vi er usikre på, hvor længe maden kan holde sig.

Smag for Livet-partnerne Klavs og Pia Styrbæk har udviklet et undervisningsmateriale om madspild og overskudsmad. Her har de introduceret "rizza'en" som et let måltid, der laves med rester fra køleskabet og som kan tilberedes af både børn og voksne.

Se opskriften på rizza her.

 

Læs mere:

Til lærere: Smag, overskudsmad og et hemmeligt våben - undervisningsmateriale om at bekæmpe madspild ved hjælp af sanser, viden og kreativitet i køkkenet. Til grundskolen.

Til forbrugere og undervisere:

Gældende retningslinjer for fødevarer vil altid kunne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Omtalt i artiklen

Køkkenchef, kok

Klavs Styrbæk er kok. Sammen med sin hustru, Pia Styrbæk, driver han STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

I Smag for Livet har Klavs og Pia Styrbæk bl.a. udviklet og afprøvet undervisningsmaterialer og deltaget ved en række events om smag.

Klavs Styrbæk har desuden arbejdet tæt sammen med Smag for Livets centerleder, Ole G. Mouritsen, om en række bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tsukemono og traditionel dansk julemad. Forskellige uddrag fra bøgerne er tilgængelige på Smag for Livets hjemmeside.

Restauratør

 

Pia Styrbæk er restauratør. Sammen med sin mand, Klavs Styrbæk, driver hun STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

I Smag for Livet har Pia Styrbæk, som også har en uddannelse som skolelærer, bl.a. arbejdet med at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer til skoleelever, særligt i samarbejde med Tarup Skole og Roser Skolen i Odense.