Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Frugtstænger med tilsat grønt er ikke en genvej til at kunne lide flere grøntsager. Foto: Anne Bech
    Frugtstænger med tilsat grønt er ikke en genvej til at kunne lide flere grøntsager. Foto: Anne Bech

Du er her

Ny dansk forskning: Børn bliver ikke gladere for grøntsager, når de er skjult i en snack

Forskningsnyhed Når børn flere gange spiser frugtstænger beriget med rødbede, gulerod eller græskar, kan børnene godt blive mere begejstrede for frugtstængerne – men ikke nødvendigvis for grøntsagerne. Det viser et videnskabeligt forsøg med 256 danske skolebørn.

Hvis man gerne vil give sine børn større lyst til at spise grøntsager, er det ikke nødvendigvis en hjælp at give børnene frugtstænger med tilsat grønt.

Det er konklusionen på en ny dansk undersøgelse lavet af et forskerhold fra Københavns Universitet ledet af Smag for Livets Annemarie Olsen. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Appetite.

"Vi ved, at børn generelt lærer at kunne lide et nyt smagsindtryk, hvis de prøver det et antal gange over tid. Det gælder bare ikke altid for grøntsager. Så kunne det jo være en mulighed at tilsætte grøntsager til en populær snack som frugtstænger og håbe på, at børnene efterhånden bedre ville kunne lide de grøntsager, som de har lært at kende fra frugtstængerne. Det virker bare ikke, viser vores forskning. I vores studie lærte børnene i bedste fald at værdsætte smagen af frugtstængerne - men ikke af de grøntsager, der er i," siger Annemarie Olsen.

Hvis man vil hjælpe sine børn med at acceptere flere grøntsager, anbefaler Annemarie Olsen, at man ”spiller med åbne kort” og præsenterer grøntsagerne for børnene, så de selv kan lære dem at kende.

256 børn smagte og vurderede

256 danske børn mellem 7 og 10 år deltog i forskernes studie. Det gik ud på at undersøge, om det påvirker børns accept og værdsættelse af grøntsager, når de får dem i en snack - her i form af frugtstænger tilsat forskellige grøntsager.

Børnene fik en frugtstang hver i alt otte gange over en periode. De var delt op i grupper, der fik enten en grøntsagsberiget frugtstang eller en neutral frugtstang uden tilsat grønt. Grupperne fik specialproducerede frugtstænger, der var lavet af den typiske frugtstangsbase - en dadelmasse - tilsat:

  • Rødbede/gulerod
  • Spinat/jordskok
  • Græskar/sødkartoffel
  • Neutral, dvs. en dadelbaseret frugtstang uden tilsatte grøntsager

En femte gruppe børn fik rødbede/gulerods-frugtstængerne hver dag, mens de øvrige grupper fik frugtstænger hver anden dag. Denne femte gruppe kunne give viden om, hvorvidt børnene efterhånden blev trætte af smagen, når de fik serveret den samme snack otte dage i træk.

En sjette gruppe børn var kontrolgruppe og fik ingen frugtstænger.

"Stealth"-grøntsager: Når spidskålen er skjult i lasagnen

Men hvorfor overhovedet gemme grøntsagerne i en populær snack?

Generelt foretrækker børn den mad, de kender og kan lide, og på supermarkedernes hylder med f.eks. snacks og brød kan man finde flere eksempler på, at der er tilsat grøntsager til madvarer, som børn kender.

"I forskningen kaldes det ”vegetables by stealth”, altså ”kamuflerede grøntsager”. Metoden kendes af mange forældre, fødevareproducenter og køkkenprofessionelle som det, at man tilsætter finthakkede eller purerede grøntsager til f.eks. en kødsovs, lasagne, frikadeller, suppe eller brød og boller, og hvor det ikke er meningen, at smagen af grøntsagerne skal træde markant frem i maden. Ifølge forældrene er strategien at få børnene til at spise grøntsager, som de ellers ville have afvist,” forklarer Annemarie Olsen.

Det er imidlertid omdiskuteret, om børnene så også lærer at kende og værdsætte de grøntsager, der bliver skjult i maden. Lærer barnet f.eks. at kunne lide spidskål eller selleri ved at spise en lasagne, hvor grøntsagerne er gemt i kødsovsen?

Denne effekt, som forskningen kalder overførselseffekt eller generaliseringseffekt, opstår oftest, når den velkendte og den ukendte mad ligner hinanden i både smag og konsistens. Hvis de to slags mad er for forskellige, er det ikke sikkert, at den gode smag af f.eks. velkendt lasagne også får den ukendte selleri eller spidskål til at smage godt.

Hvordan smager grøntsager, du kender fra en frugtstang?

De 256 børn i forsøget skulle altså være med til at afklare, om der kan være overførselseffekt fra frugtstænger til grøntsager.

I begyndelsen og slutningen af forsøgsperioden målte forskerne, hvor godt børnene kunne lide henholdsvis frugtstængerne og de enkelte grøntsager, der var tilsat. Her fik børnene mulighed for at smage på rå, mundrette stykker af grøntsagerne og vurdere, hvor godt de smagte.

Resultaterne viste, at børnene i løbet af forsøgsperioden ikke ændrede opfattelse af, hvordan grøntsagerne smagte. Der var med andre ord ingen overførsels- eller generaliseringseffekt af de grøntsagsberigede frugtstænger.

"Det betyder, at børn ikke nødvendigvis begynder at acceptere eller kunne lide flere grøntsager, blot fordi de har fået dem i tilsat form i en frugtstang," siger Annemarie Olsen.

Desuden viste resultaterne, at børnene i løbet af forsøgsperioden efterhånden bedre kunne lide frugtstængerne med tilsat grønt. Effekten var dog kun signifikant for frugtstængerne med rødbede/gulerod og græskar/sødkartoffel. Børnenes favorit var den neutrale frugtstang - altså den uden tilsatte grøntsager.

Det viste sig også, at gruppen af børn, der fik en frugtstang hver dag, efterhånden syntes mindre godt om den.

En strategi, der stadig er interessant for nogle

”Dette studie viser, at det tilsyneladende ikke er en effektiv strategi at tilsætte grøntsager i andre madvarer eller produkter for at få børn til at sætte mere pris på grøntsager. Det vil ofte være mere hensigtsmæssigt at præsentere børnene for grøntsagerne i sig selv, men for at drage endelige konklusioner er der brug for mere forskning,” siger Annemarie Olsen.

Hun vil heller ikke helt fraråde de kamuflerede grøntsager:

”Til gengæld kan tilsætningen af grøntsager i maden være med til at få børn, der ellers ville afvise grøntsager, til at spise mere grønt. Selv hvis børnene ikke lærer smagen af grøntsagerne at kende på denne måde, får de stadig glæde af de vitaminer og mineraler, der er i grøntsagerne. Så for nogle kan denne tilgang stadig være interessant,” siger Annemarie Olsen.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.