Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Professorer: Læger bør lære om smag for sundhedens skyld. Foto: Stagbird.
    Professorer: Læger bør lære om smag for sundhedens skyld. Foto: Stagbird.

Du er her

Professorer: Læger bør lære om smag for sundhedens skyld

Forskningsnyhed Mad og smag er ikke bare sund eller usund. Mad og smag er også nydelse, kultur og etik. Viden om alle smagens dimensioner vil gøre sundhedspersonale bedre til at forebygge sygdom og fremme sundhed, skriver professorerne Karen Wistoft og Lars Qvortrup i Ugeskrift for Læger.

Følg kostrådene, lyder et af myndighedernes første råd til at leve sundt og forebygge sygdom. Men sundhed er mere end bare at være rask, det er også velvære og nydelse, og netop dét opnår vi gennem smag.

Derfor skal læger og andet sundhedspersonale vide, hvad vi alle – borgere og patienter – forstår ved smag. For lægen og patienten kan have helt forskellige tilgange til at tale om mad og livsstil.

Sådan argumenterer professorerne Karen Wistoft og Lars Qvortrup i artiklen Rundt om smag, som er offentligjort i Ugeskrift for Læger. Begge forsker i smag og læring ud fra et pædagogisk og sociologisk perspektiv, men deres resultater er nok så relevante for patienter, læger og andet sundhedspersonale.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse, mens Lars Qvortrup er leder af Nationalt Center for Skoleforskning, begge ved Aarhus Universitet.

Smag er mere end smagsløg – det er en ressource

I en sundhedstankegang er der tendens til, at smag kun ses som en fysiologisk egenskab, som kan ’gå i stykker’ ved sygdom eller f.eks. kræftbehandling, mener de to professorer.

”Men smagssansens funktion er ikke kun at beskytte os mod sygdom og farer. Det er også at fremme velsmag og nydelse, som er vigtige faktorer i et sundhedsfremmende perspektiv. Smag er en ressource, der kan hjælpe os til gode og sunde liv,” siger Karen Wistoft.

Hun og Lars Qvortrup tilbyder derfor lægerne en ny forståelse af smag, som indeholder langt mere end opdelingen i sundt og usundt i ernæringsmæssig forstand.

”Vores ærinde er at præsentere et bredere smagsparadigme med smag som et kulturelt fænomen og smag som en del af det positive sundhedsbegreb. I stedet for at se smag som noget, der kan mistes, beskriver vi smag som noget, man kan tage fat i og bruge som ressource ved behandling og forebyggelse,” siger Lars Qvortrup.

Bredere forståelse af smag kan fremme sundhed

I artiklen inddeler forfatterne smag i syv dimensioner (se faktaboks), som i forskellig grad påvirker vores smagsoplevelse. Hvis sundhedspersonalet ikke er bevidst om alle smagens dimensioner, risikerer smagen at blive et problem for patienter og behandlere, mener de to professorer. Enten fordi læge og patient misforstår hinanden i samtalen om madvaner, eller fordi personalet i hospitalskøkkenet glemmer at tage højde for patienternes behov for mere end kalorier og vitaminer. Samtidig går patienterne og sundhedspersonalet glip af muligheden for at bruge smagen aktivt i forebyggelse og behandling.

Inddelingen i syv dimensioner er et forsøg på at skabe en systematik og et sprog omkring smag, som gør det nemmere for sundhedspersonalet at udnytte smag som en ressource.

”WHO’s definition af sundhed appellerer til socialt velvære, velsmag, fællesskab og alle de syv smagsdimensioner, vi beskriver. Sund smag peger i lige så høj grad ind i trivsel som i ernæring. Når f.eks. patienter spiser sammen, bliver måltidet mere end blot indtag af ernæring, det bliver nydelse – og nydelse har stort potentiale i forhold til sygdomsforebyggelse,” siger Karen Wistoft. 

Vil hjælpe sundhedsvæsnet til at arbejde med smag

”Med artiklen forsøger vi at tale til sundhedssektoren og sige, at vi har systematisk og velunderbygget viden om, hvad der giver patienter sundhed og gode oplevelser, som er afgørende for helbredelse og sundhed. Vi går videre end de fysiologiske aspekter. Socialt velvære inkluderer måltidsfælleskaber og muligheden for at spise mad, der er tilfredsstillende i forhold til alle smagens dimensioner. Hvis man som 94-årig nyder smagen af en snaps til maden, så er det i høj grad med til at øge deres velvære og dermed sundheden,” siger Lars Qvortrup. 

De syv smagsdimensioner er det klaviatur, man kan spille på, når mad og køkkener også er en del af den samlede behandling, siger professorerne.

”Mange i sundhedsvæsenet ved det godt og bruger det allerede på f.eks. plejehjem. Men hvis f.eks. et hospitalskøkken kun laver mad ved at veje alle ingredienser for at ramme de rette mængder af næringsstoffer for at opnå fysiologisk sundhed, så kan der gå meget tabt af kærlighed og tilsmagning i forhold til velsmag. Nu kan man arbejde mere systematisk med smag på det vidensgrundlag og den systematik, vi præsenterer,” siger Karen Wistoft.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.