Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Børn kan selv - og når de får lov, bliver måltiderne i dagtilbud meget bedre, viser ny forskning. Foto: DPU.
    Børn kan selv - og når de får lov, bliver måltiderne i dagtilbud meget bedre, viser ny forskning. Foto: DPU.

Du er her

Ny forskning: En klar ide, gode rammer og mere frihed til børnene giver bedre børnemåltider

En god forklaring Lad børnene hælde, øse, smøre og hygge sig med hinanden og de voksne ved frokosten i børnehaven eller vuggestuen. Det giver både et godt fællesskab og masser af plads til læring, viser ny forskning.

Hvorfor skal pædagoger øse suppen op, smøre madderne og hælde vand i børnenes krus? Måltiderne i danske børnehaver og vuggestuer bliver bedre på en lang række områder, hvis børnene selv får lov, og hvis personalet er enige om, hvad de vil med måltiderne, viser ny forskning.

Forskningsprojektet Børn, mad og måltider blev sat i gang, fordi Fødevarestyrelsen og -ministeriet ønskede at se på iscenesættelsen af måltidet i de danske daginstitutioner. Forskere ved DPU (Institut for Uddannelse og Pædagogik), Aarhus Universitet bidrog med teori og ideer, mens pædagoger og øvrige praktikere opstillede dilemmaer og afprøvede løsninger i praksis.

Målet var at sætte fokus på måltidet - både hvordan man kunne skabe bedre, mere harmoniske og socialt engagerende måltider, og også hvordan man kunne bruge måltidet som en læringsplatform i det daglige liv i dagtilbud, forklarer Jonatan Leer, daværende adjunkt ved DPU og deltager i Smag for Livet.

De tre overordnede retningslinjer for forbedrede måltider i dagtilbud, som forskningsprojektet mundede ud i, var ifølge Jonatan Leer:

  1. Hav en klar vision for måltidet og for den tid, der leder op til og følger efter måltidet - prioritering i forhold til tid, men også sørge for, at alle er enige om de visioner, der er for måltidet.
  2. Giv børnene større frihed omkring måltidet. Hvis de voksne giver slip og giver børnene plads, bliver børnene dels mere selvhjulpne, dels mere engagerede i måltidet, både i hinanden og i, hvor meget de spiser og hvordan de spiser.
  3. Giv både børn og voksne gode rammer for at kunne deltage i måltidet. Det kan både være ved at prioritere det tidsmæssigt, at der er sat tid nok af til det, men også at det bliver forbundet med nogle af de pædagogiske aktiviteter før og efter måltidet.

I videoen her viser børn, forskere og pædagoger, hvordan projektet forløb.

Måltidet er fællesskab og socialt engagement

Jeanette Fagerlund, souschef og pædagog i Lindehuset, fortæller om effekterne af projektet:

"Fokus er ikke længere på, at mad er "kost", men at mad er mad, og mad er en social oplevelse og et fællesskab. Hvorfor ikke se, hvor godt det kan gå - i stedet for hvor skidt det kan gå, og se på hvordan det kan udvikle sig, hvis vi tør give lidt slip. Tør at lade børnene være lidt mere aktive og selv vælge."

"Jeg oplever et større fællesskab i børnegruppen. De glæder sig jo til, at vi skal komme ind og sidde og spise," fortæller afdelingsleder og pædagog Marianne Vejby Jensen fra børneinstitutionen Mariehønen.

Det forstærkede fokus på måltidet tager mere tid i dagligdagen, men der er masser af gevinster.

"Før var det 25 minutter på en god dag, og nu er det uden besvær tre kvarter," fortæller Kenneth Hansen, pædagog i Dagtilbuddet Svalen. Undervejs i måltidet taler børnene sammen både om smagen og råvarerne i maden, men også om oplevelser fra deres dagligdag og familie, og den store grad af involvering af børnene i måltidet betyder, at de lærer at begå sig socialt ved bordet.

Ole Henrik Hansen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, uddyber:

"Det at skabe en pædagogisk aktivitet ud af måltidet betyder, at måltidet også får et læringspotentiale. Mulighederne er jo uendelige, men i og med at man målsætter måltidet ud fra pædagogiske mål, arbejder man også pædagogisk, og dermed tvinges pædagogerne også til at arbejde pædagogisk med børnene i stedet for at sidde og tale hen over børnene om private ting."

Læs den fulde rapport her: Professionalisering og øget tværfaglighed i samarbejdet omkring mad og måltider i dagtilbud.

Omtalt i artiklen

Docent, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.

Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.