Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Involvering, ejerskab og gode rammer om måltiderne i skoletiden er afgørende for børn og unges sundhed, mener Karen Wistoft. Foto: Stagbird
    Involvering, ejerskab og gode rammer om måltiderne i skoletiden er afgørende for børn og unges sundhed, mener Karen Wistoft. Foto: Stagbird

Du er her

Ekspert og rådgiver: Regeringens madstrategi mangler involvering af børn og unge

Artikel Karen Wistoft, som har været med til at rådgive regeringen om mad, måltider og sundhed, kritiserer regeringens nye udspil på flere konkrete punkter

Et fremtrædende medlem af regeringens advisory board for mad, måltider og sundhed kritiserer nu væsentlige dele af den strategi, som fem ministre fremlagde i sidste uge.

Karen Wistoft, som er professor i madkundskab, læring, smag og trivsel ved DPU, Aarhus Universitet, mener, at regeringen på flere punkter helt har ignoreret advisory boardets anbefalinger for sundhed, mad og måltider. Et arbejde, som i foråret mundede ud i en rapport med 10 anbefalinger under overskriften "God mad gavner". Overordnet handlede anbefalingerne om at gøre børn, unge og voksne til aktive medspillere i en mad- og måltidskultur, der betonede det personlige ejerskab til smag, mad og sundhed. At forstå, hvad der er sundt og usundt ved aktivt at vælge selv og at få "egne fingre i bolledejen" i stedet for myndighedernes løftede pegefingre.

Men de anbefalinger har regeringen ikke fulgt, mener Karen Wistoft og peger på fire konkrete punkter, der efter hendes vurdering mangler i regeringens strategi.

For det første kritiserer hun - på linje med professor Ole G. Mouritsen, at udspillet fuldstændig har glemt smagen, hvad angår børn og unge.

"I vores rapport fra advisory boardet fremhæver vi smagen meget, men nu ser vi i regeringens strategi, at smag og god mad kun er nævnt i forbindelse med de ældre, som skal have velsmagende mad. Der fokusereres ensidigt på sundhed, når det gælder børn og unge," siger Karen Wistoft.

Hovedpunkterne i regeringes strategi er:

  • Gode mad- og måltidsvaner i familier med små børn
  • En frivillig mærkningsordning for sunde dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser
  • Maddannelse i dagtilbud og skoler
  • Lokal måltidsindsats på Lolland-Falster
  • Vidensbank for kommunale cases vedr. mad, måltider og ernæring på ældreområdet
  • Innovationspartnerskab
  • Styrket kommunikation og proaktiv indsats mod ”fake news”
  • Etablering af Forum for Mad, Måltider og Sundhed

Information uden involvering virker ikke

For det andet kritiserer professor Karen Wistoft, at regeringen vil nøjes med at informere i stedet for at involvere borgerne i deres egen sundhed.

"Vi har i mange år set informationskampagner som det, ministerierne tyede til. Det bygger på en ide om, at information får borgerne til at ændre livsstil. Og vi ved, at det ikke virker bare at hælde viden ud. Det hjælper først, når man involverer børnene og de unge. Så hvis der skal ændres noget for sundhed, mad og måltider – for børn og unge, og for voksne – så skal de aktivt involveres i mad- og måltidsfællesskaber. De skal have mentalt ejerskab til det, der foregår. De skal være med til at beslutte, hvordan og hvornår de skal leve sundt, og hvad der skal i madpakken. De skal spise sammen i gode omgivelser, de skal være med til at vælge, hvad de skal spise, og hvad sundhed, mad og måltider er for dem," siger Karen Wistoft.

Uigennemskuelig mærkningsordning for skoler

Fødevarestyrelsen har lanceret et sæt anbefalinger til skolerne om, hvordan de skal sætte rammer om og prioritere måltiderne i skoletiden, og det initiativ har fuld opbakning fra professor Karen Wistoft.

Men hun undrer sig over, at regeringen også vil indføre en frivillig mærkningsordning til skoler og daginstitutioner, som arbejder med sund mad. En ordning, Wistoft mener vil være svær at gennemskue og i værste fald vil kunne afspore forældres valg af skole til deres børn.

"Jeg kan ikke se fordelen i, at man mærkningsordner dagtilbud og skoler. Hvis forældre nu også skal vælge skole efter en mærkningsordning for sundhed, mad og måltider, så afsporer man skolens kerneopgave, for det er ikke det, det at gå i skole handler om. Det handler om faglig læring og social trivsel. Så hvad skal mærkningsordningerne i det hele taget?," spørger hun.

Ifølge Wistoft handler mærkningsordninger næsten altid om madens næringsværdi, mens gode rammer om skolemaden handler om noget andet, nemlig at skolen indretter sig, så børnene kan spise sammen med deres kammerater i fysiske rammer, der er velegnede til det. De skal kunne hygge sig og ikke bare spise med matematikbogen ved siden af, understreger Karen Wistoft.

Anbefaling om at styrke madkundskab er ikke fulgt

Når det gælder skolerne, er Wistoft også enig med Ole G. Mouritsen i, at regeringen har ignoreret anbefalingen om at styrke faget madkundskab for at give børn og unge viden, kompetencer og ejerskab til deres egen smag og sundhed.

"Advisory boardet har i høj grad anbefalet, at madkundskab skulle højnes, f.eks. med flere timer, samt, at de øvrige af skolens fag kunne se en fordel i at samarbejde med madkundskab. Men de muligheder er slet ikke afspejlet i regeringens strategi," siger Karen Wistoft.

Regeringen har sat 40 mio. kr. af til implementering af strategien, og den har også lagt op til, at et forum skal arbejde videre med eksperternes anbefalinger fra "God mad gavner"-rapporten. Det er endnu ikke fastlagt, hvem der skal sidde i dette forum, og hvad deres kommissorium skal være.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.