Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Foto: Stagbird
    Foto: Stagbird

Du er her

Forskningens Døgn: Smagen af insekter

Begivenhed Mød forskere, der udvikler mad med insekter som en af fremtidens fødevarer, og vær med til at undersøge, hvad insekter smager af, når Smag for Livet deltager i Forskningens Døgn. 

Forskerne på Nordic Food Lab ser det som en nødvendig og spændende udfordring, at vi i fremtiden spiser på en måde, der tager mere hensyn til planeten. Insekter kan være en af de mulige kilder til at gøre vores madvaner mere bæredygtige.

Men hvis vi i den vestlige verden skal begynde at bruge insekter som mad, skal vi kunne lide dem - og det kan vi kun, hvis de smager godt. Derfor arbejder Smag for Livets forskere og studerende på Nordic Food Lab med insekter som en af fremtidens fødevarer. Det gør de blandt andet i projektet Invaluable, der er støttet af Innovationsfonden.

Til Forskningens Døgn-arrangementet, Smagen af insekter, inviterer forskerne og de studerende skoleklasser med ind i smagsforskningen til aktiviteter og undersøgelser af, hvad forskellige insekter smager af. Der er mange forskellige insekter, der spises rundt om i verden, og de kan smage meget forskelligt. 

Målgruppen er 5. - 6. klasser og temaet er særlig oplagt i fagene Madkundskab og Natur/Teknologi.

Eleverne, der deltager i arrangementet kommer til at:

  1. høre en forelæsning om insekter som mad
  2. lave nogle enkle typer mad med insekter
  3. være med til en smagning af insekter for at beskrive, hvad de smager af

Arrangementet finder sted to dage:

  • 20. april kl. 9:30-12:30 på Thorvaldsensvej 40, 1870 Frederiksberg C (OBS! Ikke flere pladser på denne dato)
  • 24. april  kl. 9:30-12:30 på Dyrlægevej, 1870 Frederiksberg C

Skal din klasse være med til at udforske smagen af insekter? Så kontakt Smag for Livet på trskma [at] gmail.com (subject: Forskningens%20D%C3%B8gn%20-%20Smagen%20af%20insekter) .

Adresse: 
Københavns Universitet
Dyrlægevej 9, 1. sal
Gimle, Frederiksberg Campus - A1
1870 Frederiksberg C
Danmark