Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Er der forskel på smagen, når tallerkenerne har forskellig farve? Foto: Lise Brunk
    Er der forskel på smagen, når tallerkenerne har forskellig farve? Foto: Lise Brunk

Du er her

Blå tallerkner får maden til at smage bedre for demente

Artikel Smagen er den vigtigste faktor for, om vi vil spise den mad, vi har foran os. Men når sanserne er svækket, går det ud over smagen og appetitten. Det kan der gøres noget ved.
  • Hvad gør tallerkenfarven for din lyst til at spise maden? Døm selv. Fotos: Lise Brunk
    Hvad gør tallerkenfarven for din lyst til at spise maden? Døm selv. Fotos: Lise Brunk

At spise er en sanselig oplevelse. Vi ser på maden og vurderer, om den ser appetitlig og indbydende ud. Vi dufter til maden, mærker den i munden og gennem bestikket i vores hænder, og vi smager på maden og kan høre dens knas, blødhed eller behagelige modstand, når vi tygger.

Forestil dig nu, at din lugtesans er stort set forsvundet, dit syn er svækket, munden er tør, og du er ikke sulten. Foran dig står en hvid tallerken med kogt kyllingebryst, blød kartoffelmos, dampede porrer og en lys sauce. Maden er veltilberedt og af god kvalitet, men den lyse mad er svær at skelne fra porcelænet, du kan ikke mærke dens duft, og alt har nogenlunde samme bløde konsistens.

Du spiser, men appetitten udebliver, og måltidet er ingen særlig fornøjelse. For uden alle madens stimulerende sanseoplevelser bliver måltidet i bedste fald uinteressant og i værste fald noget, der bliver vanskeligt at overkomme.

Sådan kan virkeligheden se ud for mennesker med demens eller Alzheimers. Denne gruppe udgør en stor del af de patienter, der må indlægges pga. dehydrering eller underernæring. Men man kan med enkle midler forbedre måltidsoplevelsen markant og dermed få appetitten tilbage hos mennesker med svækkede sanser eller opmærksomhed. Det har Lise Brunk, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra Produktionshøjskolen Metropol, konstateret sammen med Per Møller, sensoriker ved Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab.

Farvet porcelæn gør maden mere synlig og indbydende

For mens man mange steder i ældreplejen og sundhedsvæsenet lægger vægt på veltillavet mad og godt værtsskab ved bordet, kan det være lige så befordrende for den gode smag at servere maden på farvet porcelæn og drikkevarerne af farvede glas. En gul æggemad, kartoffel eller karrysovs træder tydeligere frem på en blå tallerken, ligesom andre farvepar med høj kontrast kan være en genvej for demente - og alle andre - til bedre at kunne se og opleve maden. En rød tomatsalat er tydelig på en grøn tallerken, og den sorte kaffe gør sig godt i en hvid kop.

Flere forskere, bl.a. fra demenscentret på University of Stirling, har undersøgt effekten af at øge farvekontrasten mellem maden og de tallerkner, den spises af. Det viste sig i undersøgelsen, at selv patienter med svær Alzheimers kunne spise op til 250 gram mere mad om dagen, når de spiste af blå tallerkner og dermed kunne få mere opmærksomhed på maden og en stærkere sanseoplevelse af måltidet.

"Det kan godt være det lyder tosset, men..."

Lise Brunk arbejder på baggrund af denne viden og har bl.a. holdt et foredrag i Kost- og Ernæringsforbundet, som har haft konkret effekt: På et plejecenter på Frederiksberg har man med inspiration fra Lise Brunk erstattet det hvide porcelæn med blå frokost- og middagstallerkner, blå drikkeglas og røde skåle til morgenmaden.

"Jeg var fornylig ude og spise med til frokost og spurgte beboerne, hvad de syntes om den nye service. En af mændene sagde så, at det godt kunne være det lød tosset, men han syntes faktisk, maden smagte bedre," fortæller Lise Brunk.

Ligeledes har Københavns Kommune planer om at producere bl.a. blå emballage til færdigmad til ældre, og et jysk plejecenter overvejer at afprøve, om farvede tallerkener har en effekt.

Lise Brunk og sensoriker Per Møller har desuden undersøgt, hvad tallerkner i forskellige farver betyder for børns oplevelse af et måltid. Resultaterne er nu i gang med at blive analyseret.

Se også:

Lise Brunk og Per Møllers artikel i ForskerZonen på videnskab.dk