Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Flæskesteg. Foto: Jonas Drotner Mouritsen
    Flæskesteg. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Du er her

Podcast: Grisen - som naturvidenskab og madkultur

Artikel Smag for Livets Jonatan Leer fortalte om madkultur, da konservator Abdi Hedayat dissekerede en gris på Statens Naturhistoriske Museum. Det kan du opleve i podcasten her.

December er den tid, hvor de traditionelle retter som sylte, flæskesteg og medister kommer på bordet, og mens julen nærmer sig, kommer der også en gris på bordet i konservatorværkstedet på Statens Naturhistoriske Museum. Foran publikum skærer konservator Abdi Hedayat grisen for, og tre griseeksperter fortæller om grisens biologi og historie; om griseavl, grisens udvikling fra forhistorien til i dag og om flæskets plads i det nordiske køkken.

Lyt med på podcasten Dissektion#5 - Grisen, en julespecial 

Dissektion er produceret for Statens Naturhistoriske Museum af Hz&Tone med støtte fra 15. Juni Fonden. Læs mere og se billeder fra Dissektion på www.snm.ku.dk/podcast

Medvirkende: Abdi Hedayat, Merete Fredholm, Anne Birgitte Gotfredsen og Jonatan Leer.

Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson og Anna Thaulow.

Redaktion: Karsten Elmose Vad og Anne Katrine Gjerløff

 

Omtalt i artiklen

Docent, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.

Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.