Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning
  • Frokosten i skolen afspejler en anden smag end eftermiddagsmaden i SFO’en, konstaterer Susanne Højlund. Foto: Klavs Styrbæk
    Frokosten i skolen afspejler en anden smag end eftermiddagsmaden i SFO’en, konstaterer Susanne Højlund. Foto: Klavs Styrbæk

Du er her

Smagsklummen: Dårlig smag i skolen, men i SFO’en?

Blog I skolen skal der ikke hvidt brød i madpakkerne, hvis man spørger de 5.-6. klasser, Susanne Højlund har interviewet. Men i SFO’en er det en anden snak.

Hvidt brød dræber! Sådan kunne man læse i en nyhedsoverskrift på TV 2 Nyhederne for nogle år siden, da sukker- og kulhydratforskrækkelsen var på sit højeste. Efter at danskerne i 80’erne havde lært at spise minarine, drikke skummetmælk og spise fedtfattig mayonnaise, kom turen til sukker og hurtige kulhydrater. En bølge af anti-sukker- og anti-hvidt-brød-kampagner strømmede ind over landet, og sukkerpolitik blev et must for enhver børneinstitution.

Børn følger med på sidelinjen af forældres og pædagogers forskellige madideologier. Nogle bliver ivrige forkæmpere for rigtig og forkert mad i så høj grad at det påvirker de sociale relationer i skoleklassen.

"Aad, han har hvidt brød med"

Det oplevede jeg under forskellige feltarbejder på skoler i 5.-6. klasser, hvor jeg undersøgte, hvordan børn opfatter sund/usund mad og ernæring. Der blev lagt mærke til, hvad de andre havde i madpakkerne hjemmefra, og flere gange blev det kommenteret, som fx: ”Aad, han har hvidt brød med.” Eller jeg fik rapporteret med højlydt forargelse, at nogle af de andre børn kunne finde på at spise hvidt brød til frokost!

Jeg tænkte umiddelbart at disse børn havde en høj bevidsthed om samfundets aktuelle sundhedsanbefalinger, og at nogle var særligt informerede hjemmefra. At skrækken for det hvide brød, sukkeret og de lurende farer virkelig havde sat sig som en markør for det rigtige liv – den gode smag.

Men efterhånden blev jeg klar over, at så enkelt var det ikke.

I SFO'en smager ostetoasts bare godt!

Ved at følge de samme børn i deres skolefritidsordning, og interviewe dem om, hvor deres mad smagte bedst, fik jeg mange fortællinger om, at det var i SFO’en, at måltidet var bedst. En pige tegnede et rundt bord for mig og forklarede at det var så hyggeligt at sidde omkring det og lave og spise toast sammen med de andre. Toast med hvidt brød. Ikke er ord om sundhed eller om de andres upassende smag. I SFO’en smager hvidt brød med smeltet ost bare godt!

Hvad der i den ene sammenhæng kan være dårlig smag, kan i en anden være en god oplevelse at spise. Børn smagsoplevelse former sig forskelligt i forskellige institutionelle rum. Noget i skolen gør det tilsyneladende attraktivt at performe politisk korrekthed og ernæringsmæssig snusfornuft.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Læring

Susanne Højlund Pedersen er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.

I Smag for Livet undersøger og formidler hun, hvordan børn skaber og deler viden om smag.

Kommentarer

Smager det fysisk af "ad"?

Kære Susanne

Jeg blev meget nysgerrig da jeg læste din klumme.
I dine feltstudier, gav børnene da ligeledes udtryk for at maden også rent fysisk havde fået en dårligere smag når det var på hvidt brød, eller var det udelukkende i perspektivet om hvad der var det rigtige liv - den gode smag?
Hvad er det ved klasseværelset der gør at man skal sundheds(smags-)dommer her?

mvh
morten

Dårlig smag i skolen, men i SFO'en?

Kære Morten,
Tak for dit spørgsmål!
Jeg tror det er vanskeligt at adskille 'livsstilssmagen' fra den konkrete oplevelse af madens smag. Så når man siger 'aad' til hvidt brød i skolen, kan det godt tænkes, at selve indstillingen påvirker smagsoplevelsen. Jeg har desværre ikke data, der kan vise dette.
Men når smagsdommeriet er mere på spil i skolen er det måske fordi skolen i sig selv er et rum for domme. Det er den rigtige og den forkerte viden, som belønnes mere eller mindre. Mad bliver i den kontekst nemmere til ernæringsvidenskab, mens hygge og samvær er mere på dagsordenen i SFO'en. I SFOen gøres der også mere ud af at sidde sammen og spise, som pigen understreger, mens spisning i skolen foregår v. skolebordet, en og en, ofte med madpakken hjemmefra. Maden deles med familien, selvom den ikke er der fysisk. Hvorimod oplevelsen af at dele maden i SFO'en bunder i konkret deling med tilstedeværende andre.
Mange hilsener
Susanne

Er klasseværelset det rette at spise i?

Kære Susanne
Tak for svaret, jeg bliver helt i tvivl om klasseværelset så overhovedet er et godt sted at spise i. Det kunne være man skulle gå ned og hygge i SFO'en klokken 1200.... Det ser også ud vil de har lækre toasts dernede!
med venlig hilsen
Morten

Tilføj kommentar