Gå til hovedindhold
  • Eleverne fra 5.A. på Tarup Skole arbejder i Styrbæks køkken. Foto: Torben Hjorth
    Eleverne fra 5.A. på Tarup Skole arbejder med æbler i Styrbæks køkken. Foto: Torben Hjorth

Du er her

Undervisningsforløb for 5. klasse, Madkundskab og Natur/teknologi: Grisen og Smagen

Undervisningsmateriale Eleverne fra 5.A på Tarup Skole har sammen med STYRBÆKS gennemført Smag for Livets undervisningsforløb “Grisen og Smagen”, som bl.a. rummer gårdbesøg og tilsmagning med krydderurter.

Kort beskrivelse:

I dette forløb får eleverne gennem en tværfaglig tilgang mulighed for at få kendskab til forskellige former for slagtesvinsproduktion og svinekødsprodukter. De kommer helt tæt på produktionen gennem et besøg på en gård. Efterfølgende fremstilles en ret med svinekød, hvor eleverne selv eksperimenterer med at smage til ud fra kendskab til krydderurter samt de fem grundsmage.

Formål:

At eleverne får indsigt i produktion af slagtesvin i Danmark, som grundlag for at kunne begrunde valg af mad samt eksperimentere med og vurdere smag.

Elevforudsætninger:

Inden dette forløb har eleverne gennemgået og erfaret de fem grundsmage. Materialer hertil kan findes på:

Smagens Dag 2015: Smag til (Workshop 1 og evt. Workshop 2)

Smagsløg

Grundsmagene

Smagsreceptorer

Smagen kort fortalt

De fem grundsmage

Det kan overvejes, om eleverne må anvende mobiltelefoner igennem forløbet og tage billeder af deres oplevelser og indtryk.

 

Kompetenceområder og mål:

MADKUNDSKAB

NATUR/TEKNOLOGI

Fødevarebevidsthed

Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om natur og teknologi

Madlavning

Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen

Perspektivering

Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser

 

Færdigheds- og vidensmål:

MADKUNDSKAB

NATUR/TEKNOLOGI

Kompetenceområde Madlavning

Kompetenceområde Kommunikation

Smag og tilsmagning:

Formidling:

  • Eleven kan tilsmage og krydre maden
  • Eleven har viden om tilsmagning og krydring
  • Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi
  • Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation

 

 

Kompetenceområde Fødevarebevidsthed

Kompetenceområde Perspektivering

Bæredygtighed og miljø:

Teknologi og ressourcer:

  • Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen
  • Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed
  • Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold
  • Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget

 

Læringsmål:

  • Eleverne opnår viden om og erfaringer med konventionelt samt økologisk/frilandsproduktion af slagtesvin.
  • Eleverne kan beskrive svinekødets vej fra produktion til forbruger samt forskellige anvendelsesmuligheder.
  • Eleverne kan diskutere og tage stilling til dyrevelfærd og etiske problemstillinger relateret til produktion og forbrug af svinekød.
  • Eleverne kan anvende viden og erfaringer om de fem grundsmage samt forskellige krydderurter til at smage en ret til.

Materialer/læremidler:

Film om svinekødsproduktion fra Landbrug og Fødevarer: Grisens mange endestationer”

Film om HindsholmGrisen.

Film om Styrbæks frikadeller m. krydderurter: ”Smag til”.

Forslag til andre film:

’Svineriget’ på Filmcentralen

’Grise – helt privat’

’Staldbesøg’

’Dyrebørn: pattegrise

Materialer, der kan bestilles fra SKOLE- Landbrug og fødevarer:

’Griseliv og Svinekød’

LandTV

Dyrevelfærd

Fra www.madkundskabsforum.dk:

Udskæringer fra svin

Book et gårdbesøg:

http://www.skole.lf.dk/

Baggrundsmaterialer for læreren:

Folder fra landbrug og Fødevarer: "Din A til Z om dansk svineproduktion"

Netartikler fra Landbrug og fødevarer:

Svineproduktion i Danmark

Økologisk svineproduktion

 

Undervisningsaktiviteter:

Produktion af slagtesvin

Som optakt til et gårdbesøg (svineproduktion) præsenteres forskellige former for produktion af slagtesvin i Danmark ved brug af film og andre læremidler. Der diskuteres fordele og ulemper ved de forskellige produktionsformer set ud fra såvel et dyreetisk perspektiv som et forbrugerperspektiv. Endvidere berøres bæredygtighed og interessemodsætninger.

Forskellige former for produkter fra svin præsenteres, og udskæringer fra grisen gennemgås. Smagsprøver på kødprodukter fra de forskellige produktionsformer indgår og vurderes, fx hamburgerryg og bacon. Kan man se forskel? Kan man smage forskel? Er der forskel på indholdet? Osv.

Her tales om, at grisens forskellige udskæringer har forskellig smag, tekstur og forskellige anvendelsesmuligheder.

Gårdbesøg

Et svinelandbrug besøges. Ved besøget er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at erfare og erkende på mange måder: ved at høre, røre, dufte, se og samtale. Muligheden for at sætte ord på oplevelser og erkendelser samt stille afklarende spørgsmål skal være til stede.

Efter besøget samles op i en klassesamtale:

Hvad så/oplevede/erfarede/sansede vi? Hvad lærte vi? Hvad synes vi om det? Hvad kan vi bruge det lærte/erfarede til? Hvilke forskelle er der på produktion af slagtesvin i Danmark? Osv.

Igen er bæredygtighed, interessemodsætninger, dyrevelfærd og forbrugerperspektiv i fokus.

 

Krydderurter

Som optakt til, at eleverne skal eksperimentere med at tilsmage en svinekødsret (fx frikadeller), præsenteres en række friske krydderurter fx: salvie, timian, rosmarin, oregano, løvstikke, mynte, estragon, persille, dild og koriander. Eleverne dufter til og smager på de forskellige krydderurter og samtaler om deres sanseoplevelser: Kender de nogle af duftene/smagene? Hvor kender de dem fra? Hvordan smager de (beskriv)? Hvordan føles de i munden? Osv.

 

Smag til

Eleverne skal med udgangspunkt i deres erhvervede viden og sansning tilsmage en ret, og i grupper reflektere, vurdere og kommunikere om smag og madkvalitet.

Der laves en ret med svinekød, fx frikadeller (opskrift kan ses på linket på denne side). Om muligt anvendes kød fra den producent, klassen har besøgt. Eleverne får her mulighed for at bringe deres viden om de fem grundsmage samt krydderurter i spil. De skal i grupperne drøfte, hvilke smage de ønsker i deres ret, og nå frem til, hvordan deres ret skal smages til. De eksperimenterer med smagssammensætninger og krydringer.

Når retten er færdig præsenteres den for klassekammeraterne ligesom overvejelserne om og erfaringer med tilsmagningen italesættes. Alle får mulighed for at smage de forskellige fremstillinger og vurdere, sanse og samtale om deres smagsoplevelser med udgangspunkt i de fem grundsmage samt kendskab til krydderurterne og deres smag.

Endvidere drøftes det, om elevernes kendskab til produktion af slagtesvin har indflydelse på deres holdning til forbrug af svinekød samt smagen heraf.

 

Tegn på læring:

  • Eleverne kan beskrive og vurdere forskellige former produktion af slagtesvin og deres ligheder og forskelle.
  • Eleverne kan redegøre for grisens vej fra jord til bord.
  • Eleverne kan give eksempler på grisens forskellige udskæringer og anvendelsesmuligheder.
  • Eleverne kan indgå i etiske drøftelser relateret til produktion af slagtesvin.
  • Eleverne kan kende forskellige krydderurter og begrundet smage en ret til.
  • Eleverne kan sætte ord på smag og smagsoplevelser.

 

Forslag til evaluering:

Klassedialog med udgangspunkt i:

  • Tegninger, hvor eleverne udtrykker noget, de har lært, som de ikke vidste i forvejen.
  • Billedcollager eller Fotostory-præsentationer, hvor eleverne beskriver udvalgte dele af forløbet, fx gårdbesøget, og deres erfaringer/oplevelser/sansninger.
  • Brainstorm (ord og korte sætninger) over forløbet: Grisen og smagen - hvad har vi lært?

Omtalt i artiklen

Køkkenchef, kok

Fokusområde: Gastrofysik

Klavs Styrbæk er kok og driver STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

 

Adjunkt, PhD.

Fokusområde: Læring

Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat som adjunkt ved University College Lillebælt, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.

Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.

 

Adjunkt, master i sundhedspædagogik (MSU), lærer

Fokusområde: Læring

Majbritt Pless er ansat som adjunkt ved Læreruddannelsen på Fyn, University College Lillebælt, hvor hun underviser i faget madkundskab og er med til at afholde Madkamp – DM i Madkundskab.

Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen.