Gå til hovedindhold
  • Elev smager
    Elev smager

Du er her

Umage par? Muslinger og rejer med mælkechokolade

Øvelse Disse to opskrifter er en øvelse i såkaldt flavour flavour-learning: At udvide sit smagsunivers ved at kombinere en ukendt smag med en velkendt.

De fleste kender nok til kombinationen af jordbær og chokolade - to smage, der klæder hinanden.

Teorien om food pairing handler i korte træk om, at fødevarer, som har smagsaromaer til fælles, måske smager godt sammen. Jo flere fælles smagsaromaer, jo bedre aromatisk match, mener forskerne bag teorien.

I denne øvelse bruger de to studerende Sofie Leth-Nissen og Mette Holm food pairing som inspiration til en øvelse i såkaldt flavour flavour-learning.

Flavour flavour-learning er en måde, hvorpå man kan lære en ny smag eller fødevare at kende, eller at sætte pris på en smag, men ellers ikke kan lide, ved at kombinere den med en velkendt og vellidt smag.

I dette tilfælde har Sofie Leth-Nissen og Mette Holm valgt skaldyr som de ukendte eller ikke-foretrukne fødevarer, mens mælkechokoladen repræsenterer den velkendte smag.

 

Muslinger med mælkechokolade

Ingredienser:

  • 1 glas muslinger
  • 100 gram mælkechokolade

Fremgangsmåde:

Smag på en musling.

Hak chokoladen.

Smelt 1/3 af chokoladen over vandbad ved svag varme.

Tag gryden af varmen og tilsæt den resterende chokolade. Rør rundt til det smelter sammen.

Dyp muslingerne i chokoladen.

Smag på dem nu. Hvordan kan du bedst lide muslingerne? Med eller uden chokolade?

 

Rejer med mælkechokolade

Ingredienser:
 
  • 1 bøtte kogte rejer (250 gram)
  • 100 gram mælkechokolade
 
Fremgangsmåde:

Hak chokoladen.

Smelt 1/3 af chokoladen over vandbad ved svag varme. 

Tag gryden af varmen og tilsæt den resterende chokolade. Rør rundt til det smelter sammen.

Hæld vandet fra rejerne og smag på en.

Dyp rejerne i chokolade og smag med det samme.

Gem nogle på en tallerken i køleskabet, og smag igen når chokoladen er størknet.

Hvordan er smagsforskellen, og hvad foretrækker du?

 

 

Kilder vedr. food pairing:

Ahn Y, Yong-Yeol ; Flavor network and the principles of food pairing, 2011

http://www.nature.com/srep/2011/111215/srep00196/pdf/srep00196.pdf

Ahn, Y. , S. Ahnert, J. Bagrow, A. Barabási, Flavour pairing and network principles of food pairing Scientific Reports, 1 (2011), pp. 1–7

Traynor, Mark P; Roisin Burke , Maurice G. O'Sullivan , John A. Hannon, Catherine Barry-Ryan; Sensory and chemical interactions of food pairings (basmati rice, bacon and extra virgin olive oil) with banana, Food Research International 54, 2013, pp 569–577

For mere inspiration se www.foodpairing.com; Foodpairing® Company USA

 

Omtalt i artiklen

Lektor, cand.brom, projektleder

Fokusområde: Håndværk

Anette Kamuk er medlem af Smag for Livets centerledelse.

Anette Kamuk er lektor og projektleder på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. Hun har særlig ekspertise i fødevarer og måltider, fødevaresikkerhed, sensorik, mikrobiologi, produktudvikling og innovation.