Gå til hovedindhold
  • Æblet.
    Foto: Stagbird

Du er her

Tværfaglig aktivitet: Historisk kendskab til æblet og tilknyttede historier og meninger

Undervisningsmateriale I denne aktivitet bruges æblet som eksempel på, hvordan der kan knyttes historier og meninger til en madvare

Læringsmål

Eleverne skal opnå historisk kendskab til æblet (en af de frugter, de kender bedst) som kulturelt og religiøst symbol. En madvare er ikke kun noget, vi spiser og smager – det er også noget, vi kan knytte historier og mening til. Og disse historier kan være lokalt eller globalt forankrede og i øvrigt have indflydelse på vores perception af smagen.

Følgende færdigheds- og vidensmål er desuden i fokus:

  • Eleven har viden om tids- og stedbestemte mad- og måltidskulturer

Aktivitet

  1. Indled med, at eleverne lytter til fortællingen om Adam og Eva. Læs den enten selv op (eller fortæl den), eller brug indspillet udgave. Alt efter vurdering kan der bruges en kortere eller længere udgave. Eleverne må ikke vide, at det er æblet, der er i centrum, men skal undervejs gætte, hvilken spiselig råvare der er i centrum i dag. Bud skrives individuelt ned, siges ikke højt.
     

    Eks. på dialogopbygning:

    ”I skal sætte jer rigtig godt til rette. Sæt jer, hvor I vil – på gulvet eller på stolene. Vi skal skrue tiden flere tusinde år tilbage nu. Til engang, hvor verden så helt anderledes ud. ”


     
  2. I plenum drøftes, hvilken spiselig råvare det handler om.
     

    Eks. på dialogopbygning:

    ”Ok, nu har I hørt historien. Hvad synes I om den?” -> ”Ja, nogle kendte den måske godt i forvejen” -> ”Hvorfor blev Adam og Eva sendt ud af Paradiset?” –> ”Ja, det var nemlig, fordi Gud straffede dem, fordi de ikke kunne holde nallerne væk fra æblet – men de syntes, det så så lækkert ud” -> ”Kender I godt det? Man synes, noget ser så lækkert ud, at man næsten ikke kan lade være med at spise det?” -> ”Men jeg har tænkt mig, at vi skal koncentrere os om en helt bestemt råvare i dag – kan I gætte hvilken? Hvad fik I skrevet ned?” –> ”Ja, nogle har skrevet slangen… Det kunne det også godt være, for slanger kan man godt spise” –>”Men ja, det er nemlig æblet, vi skal snakke om i dag”


     
  3. I plenum brainstormes over, om æblet også indgår i andre religiøse eller litterære tekster.
     

    Eks. på dialogopbygning:

    ”Kender I andre historier eller fortællinger, hvor der er æbler med?” –> ”Ja, fx Snehvide, græsk mytologi, nordisk mytologi, Wilhelm Tell…”


     
  4. Hvilken rolle spiller æblerne i de forskellige historier/religioner? Fx visdom og frugtbarhed (Biblen), ungdom (nordisk mytologi)…
     
  5. Hvorfor er det mon lige præcis et æble, der får denne betydning? Kunne det ikke have været en banan eller et stykke rugbrød?
     
  6. Alle elever får nu et æble i hånden. Æblet som symbol drøftes.
     

    Eks. på dialogspørgsmål:

    "Hvad sker der mon med jer, når I tager en bid af dette æble? Bliver I endnu yngre? Bliver I klogere? Hvorfor/hvorfor ikke?"


     
  7. Drøftelse i plenum af, hvad tro er – og hvilken betydning har tro og fortællinger for vores oplevelse af det, vi spiser – og for vores motivation for overhovedet at spise det?
     
  8. I dag er der måske ikke så mange, der tror på religiøse fortællinger – men hvad tror folk så på, når de fx spiser et æble? Fx sundhedsvidenskaberne (faglig viden)…
     
  9. Øvelse: Eleverne skal skrive en selvvalgt historie om æblet – skal give æblet en mening.
     
  10. Grupper á 4: Elev 1 læser sin fortælling højt, og alle skal tage en bid og forestille sig, at de nu får de egenskaber, som historien lægger op til. Gør dette en forskel for smagsoplevelsen? Turen fortsætter til elev 2 og så fremdeles. Alt efter alderstrin og klasse kan organiseringen være anderledes. Eleverne kan fx komme op til kateteret én for én og fortælle deres historie for resten af klassen, som så tager en bid af æblet.
     
  11. Såfremt aktiviteten med fremstilling af æblemost ønskes som fortsættelse af denne aktivitet, kan der også arbejdes fortællemæssigt med æblet i mostform.

Forberedelse

Indkøb af ét æble til hver elev. Skal gemmes i en ikke-gennemsigtig pose, så eleverne ikke med det samme kan gætte, hvilken frugt der skal arbejdes med. Evt. lydbånd eller lignende med fortællingen om Adam og Eva.

Uddybende

Inspirationstekst. Kilde: Mikkel Lassen

Æblet er blevet anvendt langt tilbage i historien og er den eneste frugt, der har et navn, som kendes fra de ældste europæiske sprog. Selve ordet æble kommer af germansk ”apalja”, som igen kommer af indoeuropæisk ”abel”. På begge de rekonstruerede sprog betyder ordet ”frugten æble”.

Æbler er blevet anvendt i Danmark i flere tusinde år, men dengang var de som nævnte ikke så søde. De var nærmere små, sure og vilde. Gennem tiden har man forædlet de oprindelige æbler, til dem vi kender i dag. Vi har i dag over 250 æblesorter i Danmark. I gamle dage sagde man, at vorter kunne fjernes ved at gnide et overskåret, surt æble mod vorten. Herefter skulle man grave det ned. Når æblet var rådnet eller væsentlig skrumpet ind, sagde man at det havde taget vorten med sig. En anden myte gik på, at hvis man skrællede æblet i en lang strimmel, og kastede skrællen over skulderen, ville den forme forbogstavet på den man skulle giftes med. Så overtroiske er vi dog ikke længere, men vi anvender jævnligt et ordsprog som siger: ”et æble om dagen holder lægen af vejen”. Det ved vi nok ikke er helt sandt, men vi forbinder bestemt et æble med noget sundt.

Æbledyrkning i Danmark kendes først fra middelalderen, hvor munkene på de danske klostre begyndte at dyrke og forædle æblesorter. Det fremgår at et skriftligt bevis dateret 1180 fra Abbed Wilhelm, der indskriver podekviste og frø af æbler fra Frankrig på Æbelholt Kloster i Nordsjælland. Senere blev der plantet frugthaver, de såkaldte abildgårde, i hele landet.

I 1500-tallet forbandt man anså man det at spise æbler for fattigmandskost. Rumpolt skriver i sin kogebog fra 1581 om tørrede æbleringe, at det mest var for den gemene mand i landsbyen, som ikke har så meget at gøre godt med, som en stor herre. Man må derfor sætte tæring efter næring.

Omtalt i artiklen

Cand. pæd. soc.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring.

Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.

Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi.