Gå til hovedindhold
  • Foto: Stagbird
    Foto: Stagbird

Du er her

At smage

En god forklaring Thomas Brahe beskriver, hvad der sker, når vi "smager" - både fysiologisk og psykologisk.

At ”smage” er en aktivitet, som dækker over flere samtidige fysiologiske og psykologiske processer. Når vi ”smager”, kan vi få en lang række oplevelser, positive såvel som negative, som netop udspringer af det komplekse samspil mellem fysiologi og psykologi.

Den fysiologiske del af smagen relaterer sig til store dele af vores sanseapparat; den konkrete smagssans på tungen, men også lugtesansen, høresansen, synssansen og følesansen samt den kemestetiske sans, dvs. vores sans for smerte.

Det, vi kalder smag, opstår som en multisensorisk integration af alle de fysiologiske sansninger foldet sammen med vores forventninger baseret på tidligere oplevelser – såvel før som under selve indtagelsen af maden/drikkevaren. Det giver os en samlet oplevelse af det, som vi indtager, hvilket er afgørende for vores vurdering af både kvalitet, næring og æstetik. Og det knytter sig ganske stærkt til vores psykologi, dvs. vores perception af smagen; fx synssansen: ”Dette ligner noget, som jeg smagte engang, og som jeg ikke kunne lide”, eller følesansen: ”Dette føles rigtig spændende, og derfor får jeg lyst til at smage”.

Det psykologiske aspekt af det ”at smage” knytter sig også i vid udstrækning til vores indlejring i bestemte madkulturer, lokale såvel som nationale. Det, som kan være helt naturligt at indtage i nogle kulturer, kan være helt utænkeligt at indtage i andre kulturer; den samme madvare kan vække både stor væmmelse og stor glæde afhængig af kulturel forankring. Vi tillægger så at sige forskellige madvarer forskellige smagsværdier og kategoriserer dem, allerede inden vi putter dem i munden. Og den kulturelle kategorisering kan også virke direkte tilbage på den fysiologiske del af smagsoplevelsen; det SMAGER rent faktisk ulækkert, eller det SMAGER rent faktisk lækkert; "Dette giver mig kvalme, og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at synke det", eller "Mmm, det smager virkelig lækkert".

Det samme gør sig gældende for den sociale side af psykologien: den kontekst, i hvilken vi spiser – eller skal til at spise - mad, kan have stor indflydelse på vores lyst og motivation for at smage. Dette kan så igen relatere sig til både minder og aktuelle stemninger og sociale dynamikker, ligesom enhver aktuel kontekst er grobund for nye minder, som senere vil influere på nye smagsoplevelser.

Derfor er det ”at smage”, i sin helhed, en individuel foreteelse, som trækker på et relativt komplekst netværk af psykologiske (følelses- og hukommelsesmæssige) samt fysiologiske aspekter.

Omtalt i artiklen

E-læringsmedarbejder

Thomas er ansat som e-læringskonsulent ved Smag for Livet og har til opgave at udvikle læremidler, som fremover kan bruges i undervisningen både i folkeskolen, i gymnasiet og på de uddannelsesinstitutioner, hvor undervisere uddannes. I udgangspunktet sigtes mod digitale læremidler, som kan anvendes på en række af de mest udbredte platforme, men også analoge materialer kan udvikles.

Thomas er uddannet folkeskolelærer og har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi, samt kompetencer inden for webudvikling og brugerinterfaces.