Gå til hovedindhold
  • Fynske æbler. Foto: Stagbird
    Fynske æbler. Foto: Stagbird

Du er her

Sans og beskriv et æble - skriveøvelse i dansk på gymnasieniveau

Undervisningsmateriale Øvelse (20 min.): Sans og beskriv et æble

Rekvisitter: Æbler

Første skrivning (5 min)

Tag dit æble og kig rigtig godt på det, vend og drej det, snus til det. Tænk over, hvad det egentlig er for en størrelse. Nedskriv derefter dine tanker til en kort, men præcis tekst.

Anden skrivning (15 min)

Forestil dig æblets smag og konsistens, nyd, at du skal til at spise denne frugt. Tag så endelig en bid af dit æble og læg mærke til, hvordan det smager, lyder, dufter, fornemmes i munden. Nedskriv atter en kort tekst, hvor du søger så præcist som muligt at beskrive oplevelsen, så den er bevaret på skrift.

Læs afslutningsvis dine tekster op for din sidekammerat, som gør det samme for dig. Diskuter jeres teksters sprog og indhold. Er der kommet nogle gode eller overraskende pointer frem? Har I fået alle sanserne i spil?

Perspektivering: Hvordan forholder jeres teksters smagsbeskrivelser sig til Karen Wistofts gennemgang af smagsbegrebet inden for naturvidenskab og humaniora? Er I overvejende naturvidenskabsmænd eller humanister, når det kommer til egen smag!? 

 

 

Omtalt i artiklen

Lektor, Risskov Gymnasium


Cand.mag. Lektor i dansk og oldtidskundskab ved Risskov Gymnasium

Fokusområde: Læring

Casper Thrane er ansat som lektor i dansk og oldtidskundskab ved Risskov Gymnasium. I danskundervisningen har han i en årrække arbejdet med konkrete smagsoplevelser som en forudsætning for fagets teoretiske og intellektuelle læring. Casper Thrane er medforfatter til lærebogen Livretter - mad i kunst og litteratur (2014).

I Smag for Livet udvikler Casper Thrane tværdisciplinært (dansk og kemi) undervisningsmateriale til STX med udgangspunkt i smag.