Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Salvie

Kort fakta :

Salvie-planten hører til slægten af stauder og bliver ca. 50-70 cm høj. Har fine lilla blomster. Staude, betyder at planten kan holde et par år. Rodnettet overlever frost og spirer i 4-5 år.

Beskrivelse:
Stammer fra middelhavsområdet, vokser vildt på stenede skråninger. Det latinske navn for salvie er Salvia officinalis, hvor salvia kommer af salvare, som betyder at frelse/helbrede og officinalis er en latinsk betegnelse for anerkendt lægeplante. Planten bruges som naturmedicin mod alt lige fra hedeture til forkølelse og ondt i halsen. Bruges i mange forskellige kosttilskud. 

Bladende er aflange og dækket af små dun. Kan give et sølvgråt udtryk. Man kan købe salvie året rundt, både i potter og som kviste. Er i sæson fra maj til den første frost, klippes gerne helt ned i foråret, da man udsætter blomstringen til august måned. Salvie indeholder æteriske olier, bitterstoffer og garvestoffer.

Smagsnoter/aromaer:
Bruges som umamismagsfremhævende i kødretter. Meget gennemtrængende og i nogle tilfælde kvalmende/bitter/snerpet smag.

Klargøring og opbevaring:
Man bruger bladende som krydderurt i mad. Plukkes og ordnes til formål. Som stilke/buketter opbevares ved 5-10 grader, mørkt og koldt hvorimod en potte med salvie kan holde ca. 5 dage ved stuetemperatur. Man kan fryse salvie uden problemer. Fås som tørret krydderi dog kan tørret salvie få en ram smag. 

Match med grøntsager, protein, bær og urter:
Salvie er god som drys over tomatsalat og kogte kartofler. Et enkelt salvieblad kan også være med til at fed mad ikke føles så fed. Bruges som sylteurt, til blodpølse, ål, flæskesteg og fjerkræ. Bruges også i supper og med skinke. Klassiske franske retter kunne være Coq au vin og Lammekølle Provencale.

 

Kilder: arla.dk, madensverden.dk, med24.dk