Gå til hovedindhold

Du er her

Pust en ballon op med gær

Øvelse Et lille eksperiment med gær

 

Hæld det varme vand I flasken, så du har ca. ¼ fuld flaske. Så længe gæren er kold, er den inaktiv - mikroorganismerne hviler sig. Det varme vand får mikroorganismerne til at "vågne". Koldt vand kan derimod få mikroorganismerne til at "sove".

Derefter hælder du al gæren i flasken og ryster den forsigtigt. Når gæren opløses i det varme vand, bliver mikroorganismerne aktive.

Nu kan du tilsætte sukkeret og endnu engang ryste flasken. Gæren har brug for energi (føde) for at blive aktiv. Gæren begynder med andre ord at "æde" sukkeret.

Pust ballonen op et par gange, så den strækkes lidt ud. Når du har gjort det,  sætter du ballonen over flaskens hoved og placerer flasken et varmt sted.

Vent ca. 20 minutter. Hvis alt går godt, skulle gærens arbejde langsomt begynde at fylde ballonen med gas.

 

Hvad sker der med ballonen?

Når organismerne i gæren æder sukkeret, dannes der gas, i det her tilfælde er det CO2, altså kuldioxid. Gassen fylder først flasken og derefter ballonen. Huller i brød, der er hævet ved hjælp af gær, er dannet på denne måde.

I æltningsprocessen spredes gæret overalt i dejen. De meget små stumper gær danner små gaslommer, der skaber tusindvis af bobler (huller) i dejen, før den er bagt. Når gærceller befinder sig i et miljø, hvor der er gode vækstbetingelser, formerer de sig ved knopskydning. Når dejen så udsættes for varmen i ovnen, dør gærcellerne, og efterlader små huller i brødet. Velbekomme!

Det første projekt var en demonstration, men I kan gøre det til et eksperiment ved at besvare følgende spørgsmål:

Har rumtemperaturen indflydelse på, hvor meget gas gæren kan skabe?

Har størrelsen af flasken/beholderen indflydelse på, hvor meget gas der skabes?

Hvilken vand-/rumtemperatur understøtter gæren i at producere mest gas?

Hvilken gær-’mad’ skaber mest gas? (sukker, sirup, honning etc.)