Gå til hovedindhold
  • Smil
    Smil

Du er her

Madkundskab-workshop: Juice - brug din fantasi

Undervisningsmateriale Denne workshop for 6. og 7.-klasser handler om smagning og sanseoplevelser af juice ved forskellig temperatur samt refleksioner over smag og anvendelsesmuligheder af frugt og grønt

Formålet med workshoppen er ud fra sanseoplevelser og dialog at skabe læring om at udfordre smagen i de daglige måltider og gennem eksperimenter med smag at øge viden og skabe bevidsthed hos målgruppen. Dels hvordan smag og smagspræferencer kan ændre sig, dels hvordan man med kreativitet kan udnytte fødevarerne bedre og dermed undgå madspild.

Workshoppen er gennemført i to dele:

1. Dialog og smagning af juice ved tre forskellige temperaturer: kølig, varm og iskold.

2. Eleverne får indblik i flowet fra grøntsag til juice til pulp. Dette som afsæt til et oplæg og en øvelse i at bruge pulp i madlavningen for at undgå madspild. Derefter smagning og bedømmelse af kage, der er bagt med æble- og gulerodspulp fra juiceproduktionen.

Fra højre spalte af denne artikel kan downloades:

  • Manual til selve workshoppen inkl. opskrifter og indkøbsliste
  • Folder til eleverne med opskrifter på juice og kage med pulp
  • Skema til juicesmagning
  • Plakater og infographics til at hænge op i lokalet