Gå til hovedindhold
  • Et griseliv.
    Foto: Stagbird

Du er her

Madkundskab + Natur/Teknologi: Et griseliv

Undervisningsmateriale I denne aktivitet skal eleverne lære om grisens liv og levevilkår ved selv at søge efter information og arbejde emneorienteret.

Læringsmål:

Eleverne skal tilegne sig viden om grisen som både råvare og produktionsgrundlag for landbruget, idet der sigtes mod:

  • At eleverne får indblik og kendskab til grisens liv og levevilkår
  • At eleverne samarbejder emneorienteret
  • At eleverne selv opsøger viden
  • At eleverne kan udarbejde og forfølge selvvalgte problemstillinger
  • At eleverne trænes i at fremlægge et selvvalgt emne
  • At eleverne kan arbejde med læreren som læringsvejleder

Aktivitetsbeskrivelse:

  1. Lav en brainstorm i klassen om madvarer, som indeholder svinekød.
     
  2. Med udgangspunkt i klassens brainstorm diskuteres, om landmænd med svin har meget at lave, eller om antallet af slagtesvin – og priserne – er faldende. Eleverne argumenterer for deres påstande.
     
  3. Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe vælger et underemne under overskriften Et griseliv (fx Fra stald til spisebordet, smågrise, den gode smag i frikadellen, svinekød i hverdagen, svin på 100 måder). 
     

    Eks. på opbygning af dialogspørgsmål: 


    ”Vi har nu snakket om retter, som indeholder svinekød, og hvordan landmændene arbejder med svineopdræt.” –> ”Er der noget, som I synes er spændende – eller noget, som I er blevet nysgerrige på og gerne vil vide mere om?” -> ”Prøv alle sammen at tænke et øjeblik over et spørgsmål, I godt kunne tænke jer at få svar på” –> ”Ja, lad os skrive jeres spørgsmål op på tavlen” –> Eleverne inddeles fx i grupper, alt efter hvilket tema/spørgsmål de godt kunne tænke sig at undersøge.


     
  4. Hver gruppe brainstormer på deres valgte underemne og lægger sig fast på et produkt, fx en præsentation i Prezi, en video, en planche, interviews osv. 

    Note: Der kan enten stiles mod, at aktiviteten gennemføres over et enkelt dobbeltmodul eller over flere gange (typisk vil der være brug for flere gange). Jo mere tid der er afsat, desto mere omfattende kan eleverne produktion naturligvis blive. Dette kan indtænkes ift. Elevernes valg af præsentationsform og produkttype.
     
  5. Alle grupper laver en problemstilling, de vil forfølge i deres emnearbejde. 
    Eksempler på problemstillinger: 

    Penge og produktion i landbruget 
    De konventionelle landmænd har svært ved at tjene penge. Priserne for svinekød er faldende, og et stigende antal forbrugere prioriterer at købe økologisk kød. Hvad kan denne tendens skyldes? Hvilken forskel er der mellem at have et konventionelt landbrug og et økologisk landbrug? 

    Madvaner 
    Er madvanerne ændret hos danskerne gennem tiden? Hvis – hvordan og hvilken betydning kan dette have i forhold til salget af svinekød? 

    Gris i hverdagen 
    Hvor mange måder kan tilberede grisekød på? Og hvad betyder tilberedningen for smagen og mundfølelsen? Og er der andet, som har betydning for, om man spiser eller godt kan lide svinekød (fx kultur og religion)? Viden fra øvrige smagsaktiviteter kan bringes i spil her.
     
  6. Alle i gruppen byder ind med, hvad de gerne vil lave i emnearbejdet og arbejdsopgaver fordeles gruppen imellem. Alt efter vurdering kan gruppen fra gang til gang give sig selv lektier for, så elevernes produktionsplan i emnearbejdet overholdes.
     
  7. Eleverne arbejder med deres selvvalgte emne i eks. fire til otte lektioner med læreren som læringsvejleder. I den sidste lektion øves fremlæggelserne gruppevis.
     
  8. Eleverne fremlægger for hinanden – enten gruppevis to og to eller i hele klassen. Hver fremlæggelse starter med en præsentation af gruppens selvvalgte emne.
     
  9. Der sluttes af fælles i klassen, hvor der tales om, hvad de er blevet klogere på i deres selvvalgte forløb.

Forberedelse:

- Overvej gruppeinddelingen og fordel evt. tematikker på forhånd

- Se de små videoer på: 

https://www.youtube.com/playlist?list=PLuEKq9x1knLZeub37uwcZGf2kU3Y9FOwG

- Arranger evt. et besøg hos en landmand med grise hvis muligt.

Uddybende:

Mulige inspirationskilder:

Artikel: ”Landmænd taber 81 kr. på hvert slagtesvin” (LandbrugsAvisen, okt. 2015)

”Et tab på 1,6 mia. kr. er hvad 2015 har budt på for svineproducenterne. Det betyder, at 2015 bliver det værste år siden 2008 for svineproducenterne.”

Artikel: ”Rapport: Dystre udsigter for økonomien i landbruget” (LandbrugsAvisen, dec. 2015)

”Rapport fra Københavns Universitet forudser, at de eneste lyspunkter i de næste år bliver økologiske mælkeproducenter samt for pelsdyravlere.”

Rapport: ”Markant bedst økonomi i økologisk” (LandbrugsInfo, okt. 2012, (kræver ab.))

”Der er god økonomi i økologisk svineproduktion, viser modelberegninger af økonomien i økologisk og konventionel produktion.

Inspirationstekst fra Landbrug & Fødevarer (uddrag): 

”Produktion af svin og svinekød har i mere end 100 år været et vigtigt aktiv for Danmark. Både hvad angår beskæftigelse og eksport. Omkring 90 procent af det danske svinekød bliver eksporteret og er dermed vigtig for landets handelsbalance og økonomi. Den danske svineproduktion er blandt de førende i verden indenfor avl, kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt verdens største eksportører af svinekød.”

(…)

”Moderne svineproduktion sker på flere forskellige måder. Lovgivningen stiller grundlæggende krav til, hvordan produktionen skal ske, men derudover er det op til den enkelte landmand at beslutte, hvordan produktionen skal være. De fleste grise produceres som 'almindelige' eller 'konventionelle' grise, mens andre er specialgrise til hjemmemarkedet eller bestemte eksportmarkeder.

Uanset forskellighederne i dansk svineproduktion, er der nogle typiske træk, som går igen i de fleste grises livscyklus. Opdelt efter staldenheder er forløbet:

  • Løbeafdeling
  • Drægtighedsstald
  • Farestald
  • Smågrisestald
  • Slagtesvinestald”

Omtalt i artiklen

Smagsklasse

6.A fra Tarup Skole er smagspartner i Smag for Livet og skal over tre år have særligt udvalgte forløb, hvor de får skiftet klasselokalet ud med køkkener og laboratorier, og lærerne suppleres af kokke og fysikere.

På 5. klassetrin havde eleverne smag i et forløb i natur/teknologi.

Læs mere om det her.

Medieomtale:

 

Køkkenchef, kok

Fokusområde: Gastrofysik

Klavs Styrbæk er kok og driver STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

 

Lektor, master i sundhedspædagogik (MSU), lærer

Majbritt Pless er lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab.

Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab.

Lektor

Fokusområde: Læring

Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat ved University College Lillebælt, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.

Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.