Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Kruspersille

Kort fakta :

Kruspersille planten bliver typisk 20-40cm høj og 10-20 cm bred. Den er meget almindelig i de danske køkkenhaver og bliver brugt flittigt i det danske køkken. Planten er langsomt voksende og trives bedst i sol/halvskygge, den kræver mellem gødning og bladene er grønne og fligede.

Beskrivelse
Kruspersille stammer oprindeligt fra Sydeuropa og er nok den mest benyttede krydderurt i Danmark. 
Ofte planter man kruspersille sammen med andre planter, da man siger at den styrker de andre planter og afskrækker skadedyr fra især tomater, gulerødder, purløg og asparges. Den trives både i krukker og i drivhus. 

Kruspersille er en to-årig plante med pælerod. Det betyder at den det første år kun danner blade og året efter både blade og blomster.

Kruspersille er både vitamin-, jern- og mineralrig.

Smagsnoter/aromaer
Kruspersille minder meget om bredbladet persille i smag og duft. Dog er mundfølelsen helt anderledes på de to. Kruspersillen er let stikkende i munden og kan fremstå tør og let bitter i hele munden og på tungen.

Frisk hakket persille dufter af dansk sommer med nye danske kartofler.

Klargøring og opbevaring
Kruspersille skal klargøres som andre krydderurter. Klip den gerne lige inden brug og skyl grundigt for jord. Den kan sagtens opbevares i køleskabet et par dage på noget let fugtigt papir.

Match med grøntsager, protein, bær og urter
Nye danske kartofler vendt i smør og frisk hakket persille, så bliver det ikke meget bedre. 
Derudover ser vi ofte persille anvendt som pynt eller når der skal laves stegt flæsk med persille sauce

 

Kilder: haveisten.dk, Gastronom Bogen (5. udgave)