Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Et godt udvalg af krydderier er en del af et godt basislager i køkkenet. Foto: Pixabay
    Et godt udvalg af krydderier er en del af et godt basislager i køkkenet. Foto: Pixabay

Du er her

Godt at have i køkkenskabet - kokkens tips til dit basislager

Køkkentip :

De fleste af os har nok nogle vaner, måske en stil og nogle retter, vi ofte vender tilbage til. Derfor behøver vi ikke tænke så meget på, om vi i skabet kan finde ’karry, sennep, pasta’ - eller hvad det nu måtte være, vi ofte bruger.

Hvis man ønsker at tillægge sig nogle nye vaner, fx at spise grønnere i hverdagen med opskrifterne fra Grøn marts-serien, kan man gøre det nemmere ved at have nogle af ingredienserne på lager, så man ikke skal købe stort ind hver gang, man skal lave en ny ret.

Dels fordi tingene alligevel bare kan holde sig i køkkenskabet, og dels fordi vi ved, at man nok vil støde på tingene mere end én gang. Et godt basislager i skabene er også en fordel, når man arbejder mere frit og eksperimenterende uden detaljerede opskrifter med råvarer, som man måske mere sjældent eller aldrig brugte tidligere.

Syltet ingefær og fiskesauce eller krydderier som stødt koriander og spidskommen bruger vi fx selv gerne og ofte, og i en kost med meget grønt er der nogle ingredienser, som man helt overordnet gerne vil bruge for smagsoplevelsens skyld, og som godt kan have været lidt oversete i en køddomineret verden.

Her er Styrbæks tjekliste til et godt basislager:

Krydderier o.lign.
Fint salt og flagesalt, fx Maldon
Spidskommen som frø og stødt
Koriander som frø og stødt
Fennikelfrø
Hele sennepskorn, evt. forskellige farver
Hel muskatnød
Tørret oregano
Cayennepeber
Laurbærblade
Sesamfrø
Gærflager

Kerner, korn, frø, dåser
Græskarkerner
Bønner af forskellig slags, tørre eller på dåse
Kikærter, tørre eller på dåse
Linser - grønne, sorte, røde
Perlerug og perlespelt
Quinoa
Basmati- eller jasmin-ris
Tørrede asiatiske nudler
Mandler, hasselnødder og cashewnødder
Majs på dåse
Rispapir
Kokosmælk
Tomatpuré og tomatpasta

Eddiker, saucer, olier o.lign
Fiskesauce
Sød-mild og stærk-sød chili
Worcestershiresauce
Soja
Frugteddiker som æble, hindbær m.m.fl.
Hvid- og rødvinseddiker
Balsamico
God olivenolie til stegning
Ekstra god olivenolie fx til salater
Neutral olie, fx raps
Honning

Syltet, pesto o.lign. (kan også laves selv)
Mild, økologisk kimchi
Ajvar
Ansjos
Syltet ingefær
Kapers

Mælkeprodukter
Parmigiano-Reggiano
Økologisk ymer 3,5%
Evt. creme fraiche 9 el 18%, men ymer kan ofte bruges
Smør
Faste oste som fx Gudenå, Vesterhav og div. cheddar-oste
Oste til salater fra Den grønne pose, fx feta og rester af andre oste

Frugt & grønt, på køl - alt efter sæson. Denne liste er baseret på Grøn marts-opskrifterne:
Ærter på frost
Hakket spinat på frost
Rodfrugter som gulerod, persillerod, pastinak, rødbede
Hvidkål, rødkål, spidskål (base til Den grønne pose)
Bladselleri
Porrer, rosenkål, aspargesbroccoli
Div. svampe, især champignon, kejserhatte, østershatte
Store og små tomater
Økologiske citroner og lime, evt. appelsiner
Tørre, saftige dadler
Hvidløg, alm. løg, rødløg, skalotteløg
Frisk chili
Friske krydderurter, i marts især persille, basilikum, dild, koriander
Høvlet peberrod
Mango, papaya
Forårsløg
Limeblade, citrongræs, evt. på frost
Tyrkisk, grøn peber, aflange - findes mild og stærk

Omtalt i artiklen

Restauratør og køkkenchef

Klavs Styrbæk er kok. Sammen med sin hustru, Pia Styrbæk, driver han STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

I Smag for Livet har Klavs og Pia Styrbæk bl.a. udviklet og afprøvet undervisningsmaterialer og deltaget ved en række events om smag.

Klavs Styrbæk har desuden arbejdet tæt sammen med Smag for Livets centerleder, Ole G. Mouritsen, om en række bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tsukemono og traditionel dansk julemad. Forskellige uddrag fra bøgerne er tilgængelige på Smag for Livets hjemmeside.

Restauratør

I Smag for Livet har Pia Styrbæk, som også har en uddannelse som skolelærer, bl.a. arbejdet med at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer til skoleelever, særligt i samarbejde med Tarup Skole og Roser Skolen i Odense.