Gå til hovedindhold
  • Elever fra Kongeskærskolen laver salat af tang høstet ved Hasle på Bornholm. Foto: Marianne Løth Pedersen
    Elever fra Kongeskærskolen laver salat af tang høstet ved Hasle på Bornholm. Foto: Marianne Løth Pedersen

Du er her

Tang kan have boostet menneskets udvikling

Artikel Vores store hjerne er den væsentligste forskel på os nutidsmennesker og vores forfædre. Det er sandsynligt, at urmenneskets hjerne voksede, bl.a. fordi man begyndte at spise tang, skriver tre forskere i et nyudgivet meta-studium.

Tang kan meget vel have sat skub i udviklingen, da urmennesket for to en halv millioner år siden for alvor udviklede sin hjerne og dermed distancerede sig fra sine forfædre.

Det konkluderer professor i biofysik Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet, sammen med to canadiske forskere i et netop offentliggjort meta-studium, som gennemgår al den forskning, der er gjort på området.

Det er første gang, forskere specifikt har undersøgt tangs potentiale som føde for urmennesket og for menneskehjernens udvikling. Men det giver god mening, for tang er grønt guld for hjernen.

"De næringsstoffer, der var nødvendige for, at en primitiv forfader kunne udvikle sig til det moderne menneske, Homo sapiens, var tilgængelige i tang og andre alger, og tang kunne høstes i store mængder ved kysten," forklarer professor Ole G. Mouritsen.

Tang er nemlig fuldt af stoffer, som støtter hjernens og nervesystemets sundhed og funktion. herunder omega-3 og omega-6-fedtsyrer, jod, taurin (en aminosyre, som er vigtig for hjernens udvikling), magnesium, zink og B12-vitamin.

Desuden var tang lettilgængelig mad for urmennesker i kystområderne, hvor tang kan høstes uafhængigt af tidevandet, som ellers påvirker tilgængeligheden af fx skaldyr.

Smagen kommer først

Netop fordi tang er så velegnet til at holde hjernen i gang, er det også oplagt for det moderne menneske at spise tang. Professor Ole G. Mouritsen minder om, at den gode smag er det væsentligste:

"Uanset hvor nærende og sund en fødevare er, vil ingen blive ved med at spise den, hvis den ikke smager godt."

Det ved de i Kina, Japan, Korea, på Hawaii og andre steder i verden, hvor tang er en fast bestanddel af den kulinariske tradition både lokalt og nationalt. Også i vestlige køkkener bliver tang brugt stadig mere og værdsat for dens umami - den fyldige, femte grundsmag - og Ole G. Mouritsen er overbevist om, at tangs potentiale som velsmagende og hjernesund mad vil folde sig ud, efterhånden som vi erfarer, at tang er andet og mere end slattent og ildelugtende opskyl i strandkanten.

Læs mere:

Consumption of seaweeds and the human brain (abstract, på engelsk), Journal of Applied Phycology

Those tasty weeds af Ole G. Mouritsen (på engelsk)

Sunde stoffer i tang:

  • TAURIN. Findes i røde alger, havfisk, skaldyr og pattedyrskød. Bruges af centralnervesystemet og øjets nethinde. Er særligt vigtig for den voksende hjerne; voksnes hjerner indeholder kun 1/3 af nyfødtes hjerner. 
  • MAGNESIUM. Findes i bønner, græskar- og squashfrø, nødder og tang. Er bl.a. vigtig for evnen til at kunne lagre ny information og neurale netværk.
  • ZINK. Findes mange steder, bl.a. i tang. Er bl.a. vigtig for at kunne lære og huske. 
  • B12 VITAMIN. Findes kun ét sted uden for dyreriget, og det er i tang fra Pyropia-familien. Dertil kommer formentlig en række andre tangarter, men der er endnu ikke foretaget tilstrækkelige analyser af dette. B12 er vigtigt for blodgennemstrømning i hjernen og kognitive funktioner som fx sprog. 
  • JOD. Findes til overflod i tang, især brun tang. Vigtigt for udviklingen af centralnervesystemet. 
  • FLERUMÆTTEDE FEDTSYRER. Den oprindelige kilde til flerumættede fedsyrer er ikke, som mange ellers tror, fisk og skaldyr, men mikro- og makro-alger, populært kaldet alger og tang.

Omtalt i artiklen

Centerleder, professor, dr. scient

Fokusområde: Gastrofysik

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet og ansvarlig for hovedområdet Gastrofysik.

Ole G. Mouritsen er professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. 

Tidligere var han i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet.

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag.