Gå til hovedindhold
  • The Catastrophic Meal satte forskellige fremtidsscenarier op - både positive og negative.
    The Catastrophic Meal satte forskellige fremtidsscenarier op - både positive og negative.

Du er her

Smagsklummen: Smagens fremtid

Blog Hvad sker der med smagen i fremtiden? Antropolog Susanne Højlund rapporterer fra kokke-udfordringen The Catastrophic Meal

I en scene i De fem Benspænd (2003) - en film af Jørgen Leth og Lars von Trier - sidder Jørgen Leth og spiser en fin middag og drikker dyr vin midt på en gade i et af de fattigste kvarterer i Bombay. Omgivet af halvnøgne, fattige børn. Scenen er et ’benspænd’ fra Lars von Trier, som ville udfordre sin filmkollega til at bevæge sig væk fra rollen som kølig betragter og blive deltager i stedet. Spørgsmålet, der trænger sig på i scenen er: Kan man spise uanfægtet, når man er omgivet af mennesker, der ikke har adgang til den gode smag?

Den kendte scene kunne opleves på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing for et par uger siden, da kokke fra hele verden havde fået det benspænd at skabe en menu, der forholdt sig til forskellige fremtidsscenarier. Hvordan opleves vores måltider, hvis vi om 50 år er så mange mennesker på kloden, at det kun er de rige, der har råd til mad og adgang til den gode smag? Publikum fik noget at tænke over under middagen, som bestod af en udsøgt suppe med fårekylling serveret med en hob af fattige, tiggende mennesker omkring bordet.

Projektet hedder The Catastrophic Meal; det er en del af Kulturby Aarhus og kan genopleves til efteråret på Aarhus Foodfestival. Som spisende publikum konfronteres man med mulige måltidsscenarier i fremtiden, fra de dystopiske til de utopiske: Hvad nu hvis vores dyr og planter forsvinder? Hvis vi ikke har vand nok? Eller hvis vi bare kan vælte os i mad?

Ensomt måltid og ukendt ærtesmag

Et andet benspænd for de involverede kokke var at udvikle et spisescenarie, hvor maden havde mistet sin sociale og kulturelle betydning. Her handlede det at spise kun om at få den rette næring. Enmandsborde dækket op med hvide duge, en tablet, et lille glas vand, et stykke brød i plastic, en liste over mulige allergener og et sæt høretelefoner. Her blev der givet instruktioner om at tygge maden nok, om brødets ingredienser og risikoen ved at spise det osv. Omgivet af spejle og kittelklædt serveringspersonale koncentrerede publikum sig om at indtage føden og følge instrukserne. For sig selv og tavse.

Et andet scenarie var en gold klode, næsten uden liv og med vandknaphed. Hvordan kan vi da få en smagsoplevelse ud af en ært og et blad? Kokkenes benspænd var at udvikle en smag uden referencepunkter - til historie, traditioner eller producenter. Der blev smagt grundigt på den fermenterede ært, som smagte stærkt af noget ukendt. En underlig fornemmelse, som gjorde det klart, hvor meget man er vant til at placere smag i forhold til både en genkendelig fødevare, men også en fortidig oplevelse.

The Catastrophic Meal tvinger sit publikum til at tænke over smagens fremtid. Smager maden os, hvis den kun er ernæring? Hvis det gode måltid kun er for de, der har råd? Hvis vi ikke kan placere smagsoplevelsen i en historie eller til et sted?

Som i Leth og von Triers film oplever vi et benspænd, der får os væk fra betragterrollen, og hvor smagen mister sin selvfølgelighed. Har vi den overhovedet i fremtiden? Hvordan værner vi om den? Der er nok at tænke over.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Læring

Susanne Højlund Pedersen er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.

I Smag for Livet undersøger og formidler hun, hvordan børn skaber og deler viden om smag.

Tilføj kommentar