Gå til hovedindhold
  • Smørrebrød. Foto: Jonatan Leer
    Smørrebrød. Foto: Jonatan Leer

Du er her

Smagsklummen: Afhænger en håndmads smag af hvem, der har smurt den?

Blog Der kan være stor forskel på smagen af tilsyneladende ens håndmadder, pointerer Jonatan Leer i denne uges smagsklumme.

En håndmad er ikke bare en håndmad. Heller ikke for børn. Det har den norske forfatter Karl Ove Knausgård beskrevet overbevisende i sine barndomsskildringer.

Hans familie spiste ikke altid sammen. Nogle gange var Karl Ove og hans bror Yngve alene med mor. Andre gange var det far, der stod for aftensmaden. Den bestod ofte af madder med forskelligt pålæg.

Når det var mor, blev børnene inddraget i forberedelserne. De smurte selv deres madder og valgte selv pålægget. Herved oplevede de en frihedsfornemmelse. Når de kunne åbne skabene og selv tage glas eller mælk, så kunne de også åbne deres munde og tale og smage.

Når det var far, der stod for aftensmaden, så smurte han madderne på forhånd og satte dem i køleskabet. Flere timer senere blev de stillet frem til drengene på køkkenbordet, hvorefter far satte sig i stuen og læste avis. Han forventede, at drengene spiste i tavshed, så de ikke forstyrrede avislæsningen. Karl Ove beskriver, hvordan han måtte kæmpe med farens afkølede madder - selv pålæg, han ellers godt kunne lide - og økonomisere med sit ene glas mælk for at få de fire madder til at glide ned.

Hvor madsmøringen med mor bliver en positiv udveksling og smagsoplevelse, så yder Karl Oves svælg nærmest modstand mod farens madder.

Når vi smører madder til andre, er det måske ikke så vigtigt, hvilken slags pålæg, man kommer på, som hvilken stemning, de iklædes.

Hvad kommer du på dine madder?

Omtalt i artiklen

Postdoc, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet i hovedområde 1: Læring.

Jonatan forsker i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad. For tiden er han særligt optaget af gastronationalisme og af smagsnostalgi.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.