Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Smagsforsker: Undersøgelser af børns madmod bør gå nye veje

Forskningsnyhed Mange forældre vil gerne vide, hvordan de støtter deres børn i at spise varieret og udvikle madmod. Forskning i børns smagspræferencer har ført til evidensbaseret viden, der kan hjælpe, men smagsforsker Annemarie Olsen peger nu på, at forskningen bør gå nye veje.

Børns madvalg kan fylde meget for forældre og andre voksne, der har med børns mad at gøre. Ofte fordi de bekymrer sig om børnenes sundhed. Der er viden at hente om, hvordan børn øger deres madmod, og hvordan vi kan hjælpe dem med det, i den forskning, der undersøger, hvordan børn tilegner sig nye smagspræferencer.

Men forskningen er for snæver og forskningens fokus trænger til nytænkning, mener Annemarie Olsen, lektor ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, og partner i Smag for Livet. I en ny artikel med titlen “Reflections on current practice for taste learning in children” (“Reflektioner over nuværende praksis for smagslæring hos børn”), offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Gastronomy and Food Science, gennemgår hun forskningsfeltets ”blinde pletter”.

Resumé af den videnskabelige artikel (på engelsk)

Her påpeger hun bl.a., at den eksisterende forskning kigger for snævert på frugt og grøntsager frem for anden mad, på kost frem for nydelse, og på børn i ikkehjemlige rammer frem for hele familien i dagligdagsrammer.

På baggrund af gennemgangen af den eksisterende forskning opstiller Annemarie Olsen følgende fem anbefalinger til nye forskningsstudier i børns tilegnelse af smagspræferencer:

1: Prioritér og anerkend vigtigheden af nydelse for børns madvalg

Nydelse er helt afgørende for vores spiseoplevelse, og for hvad vi vælger at spise. Det er madens sanselige egenskaber, den belønning kroppen oplever, når vi spiser maden, og den sociale sammenhæng vi spiser i, der driver børns smagspræferencer, viser forskning. Men nydelse undersøges og inddrages sjældent i forskningsstudier af børns madvalg, skriver Annemarie Olsen:

”Her bør forskningen også kigge på, hvad fx skolehaver, madkundskabstimer og andre medinddragende aktiviteter omkring mad kan gøre. Ikke bare for smagspræferencer, men for ”life skills” i det hele taget. For der kan være mange andre positive effekter end blot, at børnene spiser sundere.”

2: Brug flere forskellige slags fødevarer, ikke kun frugt og grøntsager

Næsten alt, hvad vi ved på baggrund af forskning i børns tilegnelse af nye smagspræferencer, kommer fra studier, der har brugt frugt og grøntsager som emne og omdrejningspunkt. 

”Men børn har ikke kun brug for frugt og grøntsager. De har også godt af at opleve mange forskellige smage. Derfor kunne ny forskning med fordel bruge andre fødevarer end frugt og grøntsager, fx brød og kød,” siger Annemarie Olsen. 

3: Inddrag hele familien og gør det i naturlige rammer

Forskningsstudier i børns smagspræferencer udføres altovervejende i institutioner eller på laboratorier, ikke derhjemme i vante omgivelser. Det sker af hensyn til kravet om kontrollerede forhold. Men det er ikke sådan, børn og unge spiser, pointerer Annemarie Olsen:

”Familie og venner bør også inddrages, fordi spisning og smag er sociale ting, og det er med dem, vi normalt spiser. Da vi spurgte en gruppe børn i tween-alderen, gav de faktisk udtryk for, at de hellere ville smage nye ting derhjemme, hos familie og hos venner, end i skolen, fritidshjemmet og supermarkedet.”

At familien med fordel kan inddrages, har Annemarie Olsen set eksempler på ved Smag for Livets aktiviteter på festivaler:

”Her oplever vi ofte, hvordan børn og deres forældre smager noget sammen, og hvordan det kan give hele familien en positiv oplevelse, som de er fælles om. Ikke sjældent spørger forældre os ved samme lejlighed om hjælp til at udvide deres børns madvalg. Men når vi så beder dem beskrive, hvornår de sidste gang udfordrede sig selv med at smage noget, de ikke kunne lide, eller forventede ikke at kunne lide, bliver de typisk overraskede og kan ikke umiddelbart se relevansen af dette.”

Og det ér relevant, understreger Annemarie Olsen, for forskning viser, at rollemodeller, heriblandt forældre, har en vigtig effekt på børns smagspræferencer og madmod.

4: Udfør længerevarende studier og undersøg, om præference for én fødevare overføres til andre fødevarer

”Vi ved, at børns madvaner i nogen grad hænger ved til ungdommen. Men vi ved faktisk meget lidt om, hvad interventioner gør for børns smag og madvalg på langt sigt. Vi ved også kun lidt om, hvorvidt det at lære at kunne lide én ting også kan påvirke vores præference for andre ting,” siger Annemarie Olsen, som derfor ønsker, at det undersøges yderligere.

5: Tænk ud af boksen og forsøg nye strategier, fx samarbejde med kokke

Endelig peger Annemarie Olsen på, at der er gode muligheder for at finde nye veje til mere madmod, hvis forskningen nytænker interventionernes format, dvs. hvad det er for nogle påvirkninger af børn og unges madvalg, som undersøges. Det kan f.eks. være at involvere kokke.

”De kokke, vi samarbejder med, fortæller os ofte, at de ganske simpelt ikke oplever, at børn er modvillige til at smage på mad, som de selv har været med til at tilberede. Den slags oplevelser skal selvfølgelig undersøges eksperimentelt, men det kunne tyde på, at der er et stort potentiale for fremtidige undersøgelser af inddragelse af kokke og medinddragelse af børnene selv,” siger Annemarie Olsen.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.