Gå til hovedindhold
  • Smagen får vinger i elevernes erindringer om jul
    Smagen får vinger i elevernes erindringer om jul. Tegning venligst udlånt af 6.D., Brøndbyøster Skole

Du er her

Smagserindringer fra 5.D: Den himmelske smag af jul

Reportager fra undervisning Når børn beskriver smagen af decembers risengrød og kanelsukker, småkager og knasende flæskesvær, får sanseoplevelserne selskab af tanker om de nære relationer og fornemmelsen af at flyve. Smag for Livets Karen Wistoft og Mikkel Lassen har set nærmere på smagen af jul ifølge 5.D.

Smag for Livets smagsklasse fra Brøndbyøster Skole gav sig i julen 2014 i kast med at skrive smagserindringer forbundet med juletid eller december. Formålet var at gøre eleverne i stand til at beskrive smag nuanceret, dvs. med ord, der rækker videre end ’godt’ og ’dårligt’ ud fra egne erindringer fra julen, eller fra december for de elever, der ikke fejrer jul.

Eleverne skulle også beskrive, hvordan de andre sanser sættes i spil, når vi smager. Endelig skulle de beskrive, hvor de var, da de smagte, og hvem de var sammen med.

Deres klasselærer, Anne Bech, stillede dem følgende opgave:

  Øvelse: Luk øjnene – tænk på smagen i december, smagen af jul og traditioner.
  Åbn øjnene: Skriv stikord til din erindring om smag.
  Beskriv smagen!
  Hvor var du henne, da du smagte?
  Med hvem?
  Beskriv smagen og dens sammenhæng meget detaljeret i din smagserindring, som
  en samlet tekst.
  Måske begynder din sætning sådan her: ”Jeg kan huske …” eller ” Hjemme hos…”
  eller noget helt tredje.

Risalamande
Risalamande i forskellige variationer er en af de smagsoplevelser, eleverne fremhæver. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Heraf udsprang 22 erindringsbeskrivelser á ca. en A4-sides længde, som både fortalte, hvordan smag for eleverne er forbundet med andre sanseindtryk, oplevelser og følelser (især glæde, relationer og situatione), og på et mere generelt plan; hvordan det opleves at være barn ved juletid.

Erindringsbeskrivelserne gik videre til Smag for Livets pædagogiske forskere, som har læst og analyseret dem didaktisk, dvs. i forhold til undervisning og læring med særligt fokus på elevernes læringsudbytte af at arbejde med smag i faget dansk.

Smag har selvfølgelig at gøre med mad, men der er mange forhold, som gør sig gældende, når vi smager. Elevernes beskrivelser viser entydigt, at det ikke er ligegyldigt, hvem de smager med. Det er også af stor betydning for elevernes smagsoplevelse hvordan maden dufter, hvilken temperatur den har, og hvordan den føles i munden.

Eleverne har mange intense beskrivelser af smag i forskellige sammenhænge og i traditionsrige retter, bl.a. risengrød, risalamande, havregrynskugler, flæskesteg, kartofler, brunkager, pebernødder, agurkesalat, æbleskiver mm. Deres smagserindringer har vi her tematiseret i duft, mundfølelse, temperatur, relationer, intensitet og det imaginære.

"Da den kom ud af ovnen, duftede det helt vildt godt"

Duft spiller en vigtig rolle, når børnene smager og er en gennemgående tematik i deres smagserindringsbeskrivelser. Derudover beskriver flere af eleverne, at de kan dufte, hvordan noget smager. For eksempel skriver Caroline:

Flæskesteg
Den flæskesteg var den bedste, jeg havde smagt, husker Caroline. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Hjemme hos min mormor juleaften hjalp vi hende med at lave julemad. Min mormor havde lige lavet flæskestegen. Da den kom ud af ovnen, duftede det helt vildt godt. Man kunne bare smage det inde i munden. Den flæskesteg var den bedste jeg havde smagt”.

Duft aktiverer en stor del af sanseapparatet og de mange smagsløg. Duft kan, ligesom smag, fungere som et erindringsarkiv. Duft skaber også minder om bestemte situationer i ens liv og kan danne grobund for oplevelser og fortællinger.

Erindringer sætter sig som spor i vores liv. Derfor kan vi ofte forbinde oplevelser og erfaringer med vores sansninger, også selvom oplevelserne ligger år tilbage. Lucas fortæller blandt andet:

Da det var jul bagte mig og min mor brunkager og småkager. Det synes jeg dufter af jul …”.   

Eller Mekdes som fortæller om risengrød:

”Jeg kan huske da jeg var lidt mindre, hvor jeg spiste risengrød med kanel og en klat smør … Jeg kan bare dufte det, når jeg tænker på det”.

Elias beskriver også duften:

Naboen kunne dufte den, fordi krydderierne var så stærke at man kunne lugte dem. Før jeg spiste den (arabisk risalamande) kunne jeg føle maden helt nede i min mave”.

"Det føles så godt i munden"

Mundfølelsen går også igen i elevernes erindringsbeskrivelser og kobles der til smag og forventninger til smag. Hvis de oplever, at maden er sej i stedet for mør, blød i stedet for hård osv. har det betydning for smagen. Hvis de forventer at tygge i noget hårdt som viser sig at være blødt, bliver de skuffede og gider sjældent spise videre.

Malaika fortæller:

Klejnerne smagte ikke særlig godt, fordi de var så tørre”.

Mekdes skriver videre om sin risengrød:

Det føles så godt i munden, når jeg spiser det”.

Kartofler
Hverken for hårde eller bløde - men lige tilpas. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Eller Caroline som også betoner mundfølelsen i sine erindringer:

Flæskestegen var god. Den var ikke for tør, og kartoflerne smagte også godt fordi de ikke var for hårde. De var heller ikke for bløde … Chipsene var gode, fordi de var luftige, næsten som en ballon”.

Flæskesværen er den enkelte del som de fleste af eleverne fremhæver i forbindelse med mundfølelse og smagen af jul, og det er et ’must’, at den er sprød og knaser. Dermed afviger elevernes præferencer ikke fra den gængse opfattelse af kvaliteten af sprød svær. I Davies erindring bliver den også nævnt:

Flæskesværen var meget sprød og lidt sød”.

Der er talrige beskrivelser af mundfølelse fra klassen:

Elias: ”Inden de skulle hjem fik vi som sagt arabisk risalamande med arabiske ingredienser. Det var godt. Der var mandler og lidt hindbærsovs. Den var flydende, ikke for tør, men heller ikke for fugtig”.  

Jakob: ”Flormelissen smeltede på min tunge, og æbleskiverne var så bløde og dejlige i min mund”.

Philip: ”Min lillebror, mor og jeg lavede småkager. Vi puttede først pisket æg på, og derefter kanel og sukker på. Efter de var bagt knasede det i min mund, imens det smagte sødt”.

Julie: ”Flæskestegen var saftig og den smagte af kød. Brunsovsen var dejlig fugtig sammen med kartoflerne”. Hun skriver videre om chokolade: ”Det var chokolade som var en sukkerbombe på min tunge som langsomt smeltede som chokolade jo gør."

"Den var varm og blød at tygge på"

Madens temperatur har også en betydning for smagen, og den mad, som eleverne har erindringer om at spise i december. Hvis temperaturen ikke føles rigtig, har det indvirkning på smagen, og ikke mindst hvor indbydende eleverne synes, maden er. Mælkeprodukter skal helst være kolde, gryderetter varme osv. Temperaturen er således en tredje tematik, som går igen i klassens smagserindringer.

Mekdes: ”Jeg kan huske da jeg var lidt mindre, hvor jeg spiste risengrød med kanel og en klat smør. Den var meget varm, så jeg kunne ikke spise den med det samme, jeg skulle vente. Men den var meget god da jeg skulle spise den. Den var ikke for varm eller for kold”.

Mathias: ”Isen var dejlig kold”.

Emmely: ”For lang tid siden var jeg i Tivoli med min mor, min far og Caroline. Der lå sne over det hele og det var rigtig glat. Vi gik rundt og kom forbi en pølsebutik hvor der var smagsprøver. Der var hvidløgspølse, og den smagte jeg… Den var varm og blød at tygge på. Man blev næsten helt varm indeni”.

Frederikke: ”Jeg elsker at spise risengrøden med et dejligt glas mælk til. Det fjerner den alt for varme risengrød”.

"Det var hyggeligt og duften var god"

Elevernes smagserindringer har også at gøre med relationer, ikke kun med at huske mad og smag, og sanserne der igangsættes. Det handler i lige så høj grad om, hvem de deler deres oplevelser med.

De specifikke smagserindringer danner referencepunkter mellem mennesker. Til de oplevelser, som har sat spor i elevernes erindringer, knyttes også relationer og venskaber.

For eksempel var Mathias sammen med sin lillebror og beskriver stemningen således:

”… Kan ikke huske hvad klokken var, men vi hyggede os. Min lillebror kunne dog ikke så godt lide maden. Det var varmt indenfor, og vi kunne se sneen falde udenfor. Det var hyggeligt og duften var god”.

Zainab har en oplevelse med sin kusine:

Pebernødder
Pebernødder og slik fra julemanden gav en sjov oplevelse, husker en elev.

Jeg kan huske at mig og min kusine var ude og gå en tur. Og vi var glade men så kom en julemand og han gav småkager, slik, og pebernødder og sagde: 'ho ho ho ho'. Det var sjovt”.   

Nikolaj fortæller:

”… Vi sad ved bordet og ventede på den dejlige mad der sådan duftede. Jeg var sammen med min lillebror, bror, mor, far, farfar, farmor, faster, onkel, kusine og fætter. Min hund Gizmo var der også, og mine katte Diamond og Pjuske”.

Tariq: ”Jeg kan huske da jeg spiste æbleskiver. Den bedste æbleskive. Det var i 2012 hjemme hos min fætter. Det var der jeg boede før. Det var midt om aftenen… Jeg spiste sammen med mine fætre og kusiner”.

At få gode oplevelser med dem man holder af, familier og venner, giver et fælles referencepunkt, som man kan vende tilbage til. Eleverne har alle haft jule- eller december-smagsoplevelser, der har gjort indtryk, og som kan fortælles igen og igen.

Især sætningen: ”Kan du huske dengang…”, forekommer ofte i vores liv og især ved juletid, når man sammenligner sin jul med foregående år.

"Som om der sprang en smagsbombe i min mund"

Intensitet betegner den store form for energiudladning som sker, når vi smager. Det er bemærkelsesværdigt, at flere af børnene har haft så intense smagsopleveler, at de føler, at smagen eksploderer på tungen. Hør bare på disse eksempler fra børnene:

Frederik: ”… Så fik jeg en smagsprøve af en havregrynskugle, og det var som om at den eksploderede på min tunge”.

Også Ibo får samme følelse når han spiser havregrynskugler:

Ummm, når jeg spiser havregrynskugler så eksploderer min tunge med chokolade og kokos”.

Jakob har fået samme oplevelse da han spiste en julestang:

Den var hård og da jeg tyggede i den eksploderede den”.

Philip: ”Det var som om der sprang en smagsbombe i min mund, da jeg proppede klejnen i munden”.

"Det føles som at ligge på en sky"

Det imaginære betegner noget, som kun findes i, eller udspringer af, en persons fantasi. Fælles for flere af elevernes smagsbeskrivelser er, at når de smager, igangsættes fantasien.

Smagen er tilsyneladende katalysator for det drømmende, det himmelske, det flyvende – noget som ikke er virkeligt, men derimod imaginært, om end det opleves virkeligt.

Eleverne giver talrige eksempler på det imaginære, der igangsættes, når de smager på noget, de er særlig vilde med.

Mathias: ”Kanel og sukker gør mig varm. Elsker smagen af risengrød, det får mig til at flyve”.    

Også Alex har en smagsbeskrivelse med havregrynskugler som gjorde indtryk:

Jeg var vist nok 5-6 år gammel, og vi var på vej til min moster og onkel, da jeg sad og gnaskede lidt på en havregrynskugle. Det var en lidt underlig smag i starten, men så elskede jeg den helt vild. Det var som om jeg fløj da jeg smagte på den. Jeg blev som fortryllet af den. Den lækre smag af chokolade smeltede i min mund …”.

Frederik: ”Vi hjalp hinanden med at lave så mange af de fantastiske havregrynskugler, som smagte så himmelsk af jul … Jeg var nærmest i min egen verden på det tidspunkt”.

I disse tre citater sammenlignes smagen med at flyve eller noget himmelsk, som ligger uden for den sansede verden.  

Klara fortæller om ”at dø” for smagen, da hun sammen med sin storebror lavede kugler af nougat:

Jeg kan huske smagen af valnød og chokolade sammen … Det føles som at ligge på en sky. Jeg var væk i 2 sekunder. Jeg ville bare have mere og mere, og i det sekund jeg fik det i munden troede jeg, at jeg var ved at dø af den smag. Jeg kan bare huske jeg blev glad”.

Den gode smag gør også, at tiden går i stå for Zainab:

Småkagen duftede helt nybagt. Det føltes som solskin indeni. Og jeg var væk i 3 sekunder”.

Marcipangris
Smagen af konfekt og småkager kan få eleverne til at fornemme, at tiden går i stå. Foto: Jonas Drotner Mouritsen

Læringsudbyttet

Smag på jul eller december har i elevernes beskrivelser at gøre med nydelse, glæde og andre positive følelser, der relaterer sig til velvære. Der er noget mad som smager så dejligt, at det fremkalder smil, varme følelser, og som fører tankerne væk, mens tiden går i stå.

Da 5.D. beskrev deres smagserindringer, åbnede der sig samtidig bevidsthed om, hvilken kolossal betydning smag har i livserindringer.

Den nydelse eleverne oplevede at have fået af den gode smag, havde givet dem en tilfredsstillelse, som kunne gøre dem ”høje”, hvor nogle ligefrem huskede, at de havde været i ekstase.

Ekstaseerindringerne kan forklares naturvidenskabeligt: det skyldes, at kroppen udsender signalstoffet dopamin, som kan give en følelse af velbehag, når vi smager.

Ifølge børnenes klasselærer, Anne Bech, er eleverne fremadrettet blevet meget mere bevidste om at være langt tydeligere og præcise, når de beskriver smag, i stedet for blot at sige ”det smager godt” eller ”det smager dårligt”.

Brunkagen øverst i denne artikel er tegnet af Emmely fra klassen - det nuværende 6.D. - på Brøndbyøster Skole.

Omtalt i artiklen

Lærer

Anne Bech er uddannet skolelærer og fungerer som smagspartner i Smag for Livet, hvor hun er lærer for smagsklassen 8.D ved Brøndbyøster Skole. Her har hun udviklet og gennemført undervisning om og gennem smag i fagene dansk, madkundskab og natur/teknologi i en periode på tre år, mens Smag for Livets pædagogiske forskere har fulgt med.

 

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik.

Cand. pæd. soc.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring.

Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.

Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi.