Gå til hovedindhold

Du er her

Smagen kan krydre enhver undervisning og enhver faglighed

Artikel Her får du en indføring i Smag for Livets lærings-app Fag med Smag - hvad der ligger bag af viden, hvilken læringstilgang den understøtter, og eksempler på hvordan du bruger den.

Smagsoplevelser og læring

Lige så snart der er smage og dufte involveret, ”sker der noget” med menneskets erindringssystem. En smag eller en lugt kan genskabe minder og kontekster, som ellers ligger langt tilbage i vores personlige oplevelseshistorik; vi kan blive ført tilbage i tid, og vi kan få en oplevelse af pludselig at kunne erindre og genopleve følelser, stemninger, steder, personer og samtaler. Eller måske kommer vi pludselig til at tænke på bestemte personer i bestemte situationer. Det kan f.eks. være, at vi på basis af en særlig lugt nede i supermarkedet med ét, og gennem fuldkommen ubevidste mekanismer, kommer til at tænke på en oplevelse fra tidligere i livet, hvor samme distinkte lugt eller aroma var til stede. Sansemæssige oplevelser kan således – hvad enten vi er bevidste om det eller ej – skabe betydningsfulde nedslagspunkter i vores personlige historik. Eller med andre ord: sanseoplevelser sætter sig i vores krop og vores sind; de er med til at underbygge de oplevelser, vi har, og de lagres effektivt sammen med oplevelserne som en forstærkende kognitiv og emotionel faktor. Og samtidig bliver de fleste mennesker også ganske nysgerrige eller får andre følelsesmæssige reaktioner, når smagssansen eller lugtesansen pirres. Alt dette åbner potentielt set et mulighedsrum for læring, hvor smagsoplevelser indgår som æstetisk drivkraft.

I Smag for Livet har vi arbejdet i to år på udvikling af en række undervisningsmaterialer, som på tværs af adskillige fag tager et spadestik i forhold til at afsøge måder at undervise på, hvor smag og smagsoplevelser indgår som et sansemæssigt omdrejningspunkt. Materialerne findes på vores app ”Fag med Smag” og medio/ultimo april 2018 på vores hjemmeside smagforlivet.dk under ”Undervisning”. Fagene dækker over madkundskab, sprogfagene, kulturfagene og naturfagene. Flere materialer er under udvikling, og efterhånden som vi får dykket mere og mere ned i mulighederne ved at koble smag og læring, forekommer potentialerne næsten ubegrænsede eller i hvert fald meget væsentlige. Med denne artikel håber vi at kunne inspirere både madkundskabslærere og andre lærere til at lade elevernes sanser, herunder ikke mindst smagssansen, være udgangspunktet for temaer såsom fysiologi, råvarekendskab, kommunikative kompetencer, fysikrelaterede processer, kreativt udviklingsarbejde og kulturforståelse.

Smag i alle fag – at smage kan mere end ”blot” at sanse den næring, der indtages

I dette afsnit vil vi berøre materialernes overordnede muligheder for at indgå i en emneuge om smagsbaseret læring, mens vi efterfølgende vil fokusere specifikt på madkundskab.

Fænomenet smag forbindes typisk, i en skolekontekst, med faget madkundskab. Men hvordan kan man dog bruge smagssansen til andet end at vurdere og evt. nyde den næring, man indtager? Svaret på dette er dels, at smagssansen slet ikke er den eneste sans, man bruger til at smage og vurdere mad – og dels, at vi som lærere grundlæggende har som mål at engagere vores elever i forhold til givne temaer; dette betyder logisk – hvis vi accepterer præmissen om, at smagsoplevelser kan vække en relativt stærk nysgerrighed – at det at lade elevernes smagsapparat komme i spil kan være en ganske effektiv måde at højne engagementet omkring et fagfagligt tema.

Inden vi eksemplificerer dette, er det på sin plads lige at nævne følgende distinktion i forhold til undervisning med smag som didaktisk element:

”Fag med smag”-materialerne opererer med to måder at inddrage smagssansen på:

Læring om smag og
Læring gennem smag

Læring om smag handler om at lære om smag, idet smag her kan forstås både som et naturfagligt, socialt og kulturelt fænomen. Inden for en naturfaglig kontekst kan det f.eks. handle om at forstå, hvordan smagssansen spiller sammen med øvrige sanser og hele trigeminalnervesystemet. Inden for et socialt og kulturelt fagområde kan det f.eks. handle om at forstå, hvordan og hvorfor nogle smage i bestemte kulturer eller religioner bliver anset eller oplevet som ”god smag”, mens andre bliver oplevet som ”dårlig smag”.

Læring gennem smag har et andet islæt, idet målet med undervisningen ikke i første omgang er at lære om smag, men at bruge smagsoplevelser som afsæt for andre læringsmål inden for områder såsom skriveprocesser, fonetisk opmærksomhed, regning, kombinatorik, religioner, samfundsstrukturer, metaforer og meget andet.

Alle undervisningsmaterialer indeholder fuldt didaktiserede undervisningsaktiviteter, som hænger sammen enten tematisk eller progressionsmæssigt. Hertil kommer, at alle aktiviteter indeholder afsnit om forberedelse (hvad skal du som lærer have forberedt inden undervisningen), læringsmål (hvad er det, eleverne gerne skal have ud af undervisningen, også ift. Fælles Mål) samt uddybende faglig information/inspiration med tilknytning til aktivitetens tematik.

Smag som tema for emneuge – lad sanserne komme i spil og bevar samtidig et fagligt fokus

”Fag med Smag”s materialer dækker over et relativt bredt spektrum af fagligheder – men fælles for dem alle er, at der enten læres om smag eller gennem smag. Det er derfor oplagt at lade materialerne indgå i et tværfagligt forløb mellem en bred fagrække, hvor fagene ikke nødvendigvis altid har gensidige berøringsflader, men hvor eleverne får mulighed for at sanse og smage sig frem til faglige erkendelser. En sådan emneuge eller temaforløb vil have smagsoplevelser – konkret i form af poster med smagsoplevelser, værksteder og eksperimenter med smagsprøver og opgaver – som omdrejningspunkt. Og en fast opgave for eleverne kunne være, henover emneforløbet, løbende at forholde sig til, hvordan det er at ”lære gennem smagssansen”; det kunne f.eks. være i diskussionsgrupper, via dagbog, essay eller andet skriftsprogligt (eller medierelateret) produkt at forholde sig eksplicit/reflekterende over smag som læringsredskab

I det følgende beskrives eksempler på, hvordan smag kan anvendes som et fagligt tema i forbindelse med tværfaglige forløb eller fordybelsesdage.

Til mellemtrinnets danskundervisning har vi f.eks. forløbet ”Smag på talemåderne”. Her skal eleverne bl.a. lære om talemåders oprindelse og betydning. Til dette skal de bl.a. rundt på forskellige værksteder, hvor der ligger forskellige smagsprøver, som relaterer sig til en talemåde – det kunne være ”at bide i det sure æble” eller ”at klare ærterne”.

Opgaver løses, spørgsmål drøftes, og der smages og følges op i plenum (det er i hvert fald en måde at gøre det på – det er klart, at der kan følges op og struktureres på mange måder).

Hypotesen rent læringsmæssigt er, at det at smage på nogle særlige råvarer i forbindelse med den faglige bearbejdning, kan styrke både motivationen og nysgerrigheden og den hukommelsesmæssige lagring af oplevelsen.

Nedenfor er et eksempel på et opgaveark til et af værkstederne i forløbet.

I forløbet kan også indgå nogle matematikaktiviteter inden for tematikken kombinatorik. Vi har f.eks. forløbet ”Smagskombinationer”, som er sat til at gå op til 4. klasse, men som i en temaugekontekst sagtens kan gå længere op, idet den giver eleverne mulighed for at eksperimentere med smag og madkombinationer – og der kan løbende stilles større (eller mindre) krav til elevernes beregninger.

Forløbet ”Smag med alle sanser – sanse-kit” indeholder en række forskelligartede aktiviteter til bl.a. natur/teknologi og madkundskab. I aktiviteten ”STÆRK – vi smager på wasabi” skal eleverne natur/teknologifagligt blive bevidste om, at stærk opfattes via trigeminalsansen og ikke smagssansen. Den faglige erkendelse her går hånd i hånd med konkrete smagsoplevelser.

I aktiviteten ”Smags-associationshjulet” skal eleverne i grupper bl.a. lugte til duftglas – men uden at kunne se indholdet. De skal nu associere frit og skrive stikord ned til, hvad duften minder dem om eller får dem til at tænke på. Der følges op, og klassen drøfter hinandens svar; hvorfor minder duften mig om lige netop dét? Målet er, at eleverne erkender, hvorledes dufte (og smage) er tæt knyttet til vores erindringssystem – og at de kan vække følelser.

Nedenfor er et eksempel på et opgaveark til aktiviteten.

Forløbet ”Smag den danske madkulturs historie” til faget historie byder bl.a. på undervisningsaktiviteten ”Smagen af køkkenmødding”. Temaet er ertebøllekulturens madkultur i Danmark – ikke nødvendigvis et tema, som ved navns nævnelse, rykker det store ved alle elevers motivation og nysgerrighed. Men når de finder ud af, at scenariet er, at de er faret vild i en skov og skal smage på de råvarer, som de måtte være i stand til at finde her, får nysgerrigheden formentlig et nøk opad. Historiefagligt fokuseres der i forløbet som helhed på elevernes forståelse for kronologien og den teknologiske udvikling fra jægerstenalderen og op til moderne tid. Og da den teknologiske udvikling har haft direkte indvirkning på den måde, som vi finder og tilbereder mad på i vore dage, er det oplagt at lade eleverne smage på tidsperioderne.

Det er klart, at ovenstående eksempler blot udgør en brøkdel af materialerne i ”Fag med Smag”. Der kan sammensættes mange faglige ”kombinationer” og arbejdes på mange måder med smagsoplevelser i løbet af et temaforløb med smagen i centrum.

I det følgende fokuseres der specifikt på faget madkundskab, idet madkundskab – som ovenstående også indikerer – med Smag for Livets tilgang til smagsundervisning kan trække tråde ind i en bred fagrække; at eksperimentere med mad og smag behøver således ikke at begrænse sig til madkundskabsfaget, men det er klart, at f.eks. håndværksmæssige kundskaber inden for madkundskab er oplagt beskæftige sig med i forbindelse med et temaforløb om smag.

Madkundskab som faglig ”blæksprutte” for emneforløbet

Vi vil naturligvis opfordre til at gå ind at tjekke vores materialer ud og lege rundt på platformen (både på web, iOS og Android) – se links sidst i artiklen – men et emneforløb med smag som omdrejningspunkt vil selvsagt have madkundskab og madkundskabsfaglige tematikker med inde over. Det kan f.eks. være tilsmagning, madens tekstur, måltidets æstetik, madens fysik og kemi m.v. Disse tematikker kan ”informere” eller kvalificere det arbejde, som er ridset op i den foregående del af artiklen her.

Vi vil naturligvis opfordre til at gå ind at tjekke vores materialer ud og lege rundt på platformen (både på web, iOS og Android) – se links sidst i artiklen – men et emneforløb med smag som omdrejningspunkt vil selvsagt have madkundskab og madkundskabsfaglige tematikker med inde over. Det kan f.eks. være tilsmagning, madens tekstur, måltidets æstetik, madens fysik og kemi m.v. Disse tematikker kan ”informere” eller kvalificere det arbejde, som er ridset op i den foregående del af artiklen her.

Vi kan f.eks. nævne forløbet ”Tilsmagning”, hvor eleverne over tre forskellige aktiviteter skal arbejde med princippet for tilsmagning; konkret i forhold til at opfinde egne drikke og tilsmage egen kartoffelsuppe med bl.a. tabasco og salt . De fem grundsmage vil være et gennemgående tema.

Som et andet eksempel på et madkundskabsforløb, som med fordel kan trække spor ind i andre fag, kan nævnes forløbet ”Insekter, orme, tang og planter: Smag på fremtidens fødevarer”. Forløbet fører eleverne ind i en smagsverden, som måske ikke ligger så langt ude i fremtiden; nemlig en verden, hvor vi skal vænne os til nye smage og nye råvarer i en (mulig) erkendelse af, at den fødevareproduktion, som vi har kendt de sidste 100 år, ikke er gangbar i en verden med 9 mia. mennesker i år 2050. Insekter og orme er ganske næringsholdige – og der er mange af dem. Og hvis vi skal omstille os, handler det om lige dele æstetisk tilvænning (sagerne ser unægtelig anderledes ud) og smagsaccept (dette skal, for de fleste vedkommende, helst ske i de tidlige livsfaser).

Både omkring tilsmagning og insekter gælder det, at disse temaer kan trække tråde ind i flere andre fag; der kan skrives essays i dansk, der kan skabes politiske/religiøse drøftelser i kulturfagene, der kan regnes på mængden af energi i insekter, og det kan smagsfagligt undersøges, hvordan dælen insekter kan komme til at smage godt – og måske endda se lækre ud? I så fald er vi automatisk inde på tematikken ”fødevareinnovation”, og eleverne vil kunne arbejde med sådan noget som entreprenørskab, undersøgelse af folks madvaner (og villighed til at spise insekter) m.v.

Derudover har vi, blandt andet, også forløb, som kan inspirere til at komme ud i naturen og arbejde med de råvarer, som findes i den danske natur.

Flere materialer er under udarbejdelse og vil blive publiceret på vores platform. Download app’en (se længere nede i artiklen) og bliv holdt opdateret omkring nye materialer.

Undervisningsmaterialerne indeholder didaktiske vejledninger (til inspiration), baggrundstekster, læringsmål, opgaveark m.v.

For samtlige af vores undervisningsforløb gælder det, at materialerne indeholder både faglig og didaktisk inspiration, som enten kan ”stå alene” eller spille sammen med de idéer, som du som lærer allerede har. Vores materialer er således ikke facitlister på god undervisning i de temaer, som bringes på banen, men dog udtryk for måder at gribe tingene an på, som forhåbentlig kan inspirere dig eller vække en nysgerrighed. Alle materialer indeholder en beskrivelse af mulige didaktiske strukturer (hvordan kan eleverne organiseres… hvilke dialoger kan man som lærer have med dem undervejs… hvilke opgaver kan løses hvornår… osv.), forberedelse (hvad skal man som lærer have klargjort inden undervisningen… f.eks. udprint af bestemte opgaver… smagsprøver m.v.), uddybende faglige tekster samt læringsmål, som også knytter an til Fælles Mål.

Vi vil også samtidig nævne, at vi meget gerne hører fra dig med feedback og forslag! Dette kan du gøre inde fra selve app’en på de enkelte undervisningsaktiviteter (iOS og Android – senere også på web). Er der noget i aktiviteterne, som er særligt godt, eller noget som ikke hænger sammen? Lad os vide det, så vi kan blive endnu bedre. Smag for Livet er, helt ned til rødderne, et udforsknings- og formidlingsprojekt – og det gælder også for Fag med Smag; så vi ser det som en naturlig del af denne udforskningsproces, at vi høster feedback fra dig og dine lærerkollegaer.

Sådan tilgår du materialerne

iOS: find på App Store (”Fag med smag”) – både iPad og iPhone

Android: find på Google Play (”Fag med smag”) – både tablet og smartphone

Web: smagforlivet.dk/fag-med-smag-app (virker både på computer, tablet og smartphone)

God fornøjelse!

Omtalt i artiklen

E-læringsmedarbejder

Thomas er ansat som e-læringskonsulent ved Smag for Livet og har til opgave at udvikle læremidler, som fremover kan bruges i undervisningen både i folkeskolen, i gymnasiet og på de uddannelsesinstitutioner, hvor undervisere uddannes. I udgangspunktet sigtes mod digitale læremidler, som kan anvendes på en række af de mest udbredte platforme, men også analoge materialer kan udvikles.

Thomas er uddannet folkeskolelærer og har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi, samt kompetencer inden for webudvikling og brugerinterfaces.