Gå til hovedindhold
  • Bacon

Du er her

Smag smitter – og for tiden kan vi lide bacon

Artikel Din livret er ikke kun din egen. Når vi er sammen, påvirker vi hinandens smag.

Smagsoplevelsen – det gode knas af sprødstegt bacon mellem tænderne, fornemmelsen af røget kød og salt på tungen, og læberne, der fedter lidt til – er i høj grad bestemt af situationen og den sociale sammenhæng.

Smag er noget, vi deler med hinanden, og vi påvirker hinanden mere, end vi måske umiddelbart lægger mærke til. Det fortæller antropolog Susanne Højlund, lektor ved Aarhus Universitet og partner i Smag for Livet. Hun forsker i smag som en social og kulturel aktivitet:

– Jeg har lige besøgt en skoleklasse for at tale med dem om, hvad de kunne lide. ”Her i klassen elsker vi bacon”, fortalte de.

Det er ikke tilfældigt, at børnene siger, at de foretrækker bacon og ikke fiskefileter, lasagne eller noget helt fjerde, forklarer Susanne Højlund.

– Lige nu er proteiner og kød hot, mens sukker er yt, og alle de signaler fanger børnene jo. Nogle af børnene opfanger den trend, at det er smart at spise bacon, siger hun.

Det kommunikerer de til kammeraterne, og snart har sprød gris indtaget førstepladsen som fælles smagsfavorit.

– Vi spejler os i hinanden. Vi knaser baconen sammen, og der opstår et smagsfællesskab. På den måde smitter smag. Det svarer fint til, at der for tiden bliver solgt mere bacon, og at stegt flæsk er blevet nationalret, fortæller Susanne Højlund.

Mad smager anderledes, når vi spiser alene
Ligesom børnene i en klasse påvirker hinanden, bliver smagsoplevelsen også påvirket, når man ikke længere har et fællesskab.

Et fænomen, som mange enlige ældre kender til. Ifølge en nyligt offentliggjort hvidbog om ældre og mad har hver femte beboer på landets plejehjem problemer med undervægt og manglende appetit.

– Spørgsmålet om de ældre er interessant, for de siger jo typisk, at maden ikke smager godt mere. Men jeg tror, det er fordi, de sidder alene. Det sociale omkring måltidet er mere eller mindre forsvundet for dem, og så er det, at maden smager anderledes, siger Susanne Højlund.

Vi smager på mange måder, men mangler ord
Men det kan være svært at forklare, hvad der sker med smagen, for som Susanne Højlund konstaterer i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Flavour, mangler sproget ord og begreber, der kan skelne mellem de forskellige ting vi gør, når vi bruger smagssansen.

I modsætning til synssansen, hvor vi kan tale om at se, stirre, observere, skanne, glo, betragte, iagttage og meget mere – og på den måde forklare en bestemt måde at se på – har smagssansen kun ét og samme ord: at smage.

Spørg bedstemor, hvad hun gjorde
Alligevel behøver man hverken være ekspert eller mediehypet kok for at blive bedre til at tale om smag derhjemme, siger Susanne Højlund:

– Tal om den menneskelige erfaring, der ligger i familien. Spørg hinanden: Hvad gjorde du for at få den smag frem? Snak om hvor maden kommer fra; hvordan den er lavet; få fingrene i maden selv. Så vil ordene pible frem.

Susanne Højlund er også varm fortaler for at få smag og madlavning ind i daginstitutionerne. Det vil give børnene en god forståelse for smag som en oplevelse, der påvirker os socialt og kulturelt, mener hun.

– Tænk det ind i arkitekturen i institutionen. Lav et køkken med skamler og små borde, hvor børnene kan være med helt fra vuggestuen. Det vil børnene lære en masse af. Og skal der være en morale, vil det også være sundhedsfremmende, siger Susanne Højlund.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Læring

Susanne Højlund Pedersen er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.

I Smag for Livet undersøger og formidler hun, hvordan børn skaber og deler viden om smag.