Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Michael Bom Først. Foto: Jonas Drotner Mouritsen.
    Michael Bom Først. Foto: Jonas Drotner Mouritsen.

Du er her

Smag for Livet har vist tre forskningsprojekter om børns smag frem ved stor international konference

Søger...

Nyhed om forskning Alle de præsenterede forskningsprojekter undersøger, hvordan børn ændrer præferencer for smag.

Tre af Smag for Livets forskningsprojekter blev præsenteret ved dette års Pangborn konference. Konferencen samlede verdens førende forskere indenfor sensorik, dvs. videnskaben om sansernes virkemåde, og foregik i år i Edinburgh i Skotland d. 28. juli til 1. august.

De tre projekter handler alle om børns smagspræferencer:

Elever kan få smag for fisk i madkundskabsfaget

Ph.d.-studerende Rikke Højer præsenterede sit projekt om børns smag for fisk. I projektet har hun udviklet et undervisningsforløb om fisk til madkundskabsfaget og undersøgt, hvordan eleverne arbejder og smager. I forløbet indgår en række sanselige og inddragende aktiviteter, der gennem æstetiske oplevelser bringer eleverne tættere på danske fisk.

Under forløbet oplevede eleverne, at de blev bedre til at tilberede fisk, og nu skal det undersøges, hvilken viden og madkompetencer, de derudover har fået med sig. Selve undervisningsforløbet bliver desuden gjort tilgængeligt på Smag for Livets hjemmeside og app.

Børn foretrækker melorme frem for græshopper

Michael Bom Frøst fremviste resultater, der er lavet på baggrund af den store insektsmagning, som han og Smag for Livet arrangerede under Forskningens Døgn i 2018. 148 elever undersøgte, tilberedte og smagte sig her igennem græshopper og melorme.

De foreløbige resultater peger på, at børn bedre kan lide melorme end græshopper, at de synes bedre om insekterne første gang, de smager, end anden gang, og at børnene ikke blev gladere for smagen af insekter, hvis de deltog i tilberedningen af dem.

Kræftsyge børn mister lysten til mad

Annemarie Olsen fremlagde sine resultater om, hvordan kræftsygdom påvirker børns smagsoplevelse og -præferencer.

Børn i behandling for kræft har helt generelt mindre lyst til mad. Men de nye undersøgelser af 4-16-årige børn viser, at det ikke umiddelbart skyldes ændret følsomhed for grundsmagene.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.

 

Lektor, ph.d.

Michael Bom Frøst er lektor i sensorik ved Københavns Universitet og tidligere leder af Nordic Food Lab. Hans videnskabelige baggrund er sensorik, med en stor viden om sensoriske metoder og viden om hvorfor vi kan lide det vi kan lide. Han forsker og underviser i snitfladen mellem naturvidenskab, gastronomi og oplevelse af smag.

Foto: Robert Elkjær.

Lektor, ph.d., kok

Rikke Højer Nielsen er kok og ph.d.

Under sin ansættelse i Smag for Livet har Rikke Højer Nielsen gennemført et ph.d.-studie om børns smagslæring, Smag for Fisk, i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon og Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.