Gå til hovedindhold
  • Denne klasse fra Brøndbyøster Skole har gode erfaringer med at arbejde i det fri.
    Denne klasse fra Brøndbyøster Skole har gode erfaringer med at arbejde i det fri. Foto: Anne Bech.

Du er her

Skolehaven - et frirum fuldt af læring

Artikel Skolehaver giver ikke kun jord under neglene, viden om naturens kredsløb og lyst til at smage ny mad. Her udvikler eleverne også sociale kompetencer, får nye fællesskaber og forebygger mobning, viser følgeforskning af Haver til Maver-konceptet.

Når børn planter grøntsager, høster og laver mad sammen i det fri, får de et særligt ejerskab til maden, en stolthed over processen og resultatet - og nogle udfordringer, som bryder barrierer ned og knytter børnene sammen i nye sociale fællesskaber.

Smag for Livets professor Karen Wistoft og videnskabelig assistent Mikkel Lassen har sammen med lektor ved PH Metropol Pernille Malberg Dyg undersøgt effekterne af skolehaverne i konceptet "Haver til Maver".

Og kvaliteterne er mange. Eleverne får masser af mod på at smage nye madvarer, men der er mange andre gevinster, fortæller Karen Wistoft til Politiken.

Ud med mobning - ind med madmod

"Mobberi forsvinder næsten fuldstændig, når børnene er i skolehaven. Undervisningen åbner op for samarbejde mellem børnene på en helt anden måde end traditionel skoleundervisning. Måske viser det sig, at den fagligt svage dreng er den bedste til at tænde op i udekomfuret, og det gør, at han får en ny rolle i flokken.

Pludselig begynder de børn, der ellers ikke taler sammen, at tale sammen. Nye relationer og nye måder at være sammen på bliver dannet på kryds og tværs. Mange af de børn, jeg har interviewet, lægger også vægt på, at der er god tid til at løse konflikter eller problemer, hvis de opstår. I skolehaven er der ingen klokke, der ringer eller lærer og fag, der skifter," siger Karen Wistoft til avisen.

Følgeforskningen er samlet i en ny rapport med titlen Haver til Maver - Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram, som kan downloades fra denne side.

Anbefalinger

De tre forskere afslutter rapporten med en række anbefalinger. De anbefaler, at:

  1. Nye skolehaver organiseres, så haveundervisere, lærere og pædagoger får mulighed for at tage ejerskab og udvikle deres eget have- og undervisningskoncept.
  2. Kommunale beslutningstagere, skoledere og andre med ledelsesansvar støtter skolehaverne og er opmærksomme på at give integrering af udeundervisning i skolens hverdag gode vilkår, herunder blandt andet tid til forberedelse og det koordinerende arbejde samt kompetenceudvikling/ eftervidereuddannelse af lærere og pædagoger.
  3. Haveundervisere, lærere og pædagoger arbejder tæt og dialogorienteret sammen med henblik på at integrere forskellige fag og læringsmål i skolehaveforløbene.
  4. Læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning.
  5. Lærere og haveundervisere sørger for mere information og feedback til forældre om, hvad eleverne rent faktisk lærer og laver i haverne, samt forventninger til forældreroller.
  6. Dialogen mellem haveundervisere og lærere/pædagoger prioriteres, så koblingen mellem skolehaver og klasseundervisning styrkes: 
  7. Så forberedelser før og opfølgning efter skolehaveforløbene prioriteres og foregår på skolen;
  8. Så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære, og hvad de har lært: ved hjælp af god introduktion før forløbet og opsamling og fagintegrering efterfølgende.
  9. Kompetenceudvikling blandt såvel haveundervisere som lærere og pædagoger sikres med fokus på samarbejdet om udvikling af læringsmålsstyret undervisning og brug af uderummet til opnåelse af de forskellige skolefags videns-, færdigheds- og kompetencemål.
  10. Der etableres undervisningsforløb, der strækker sig over mere end én sæson, for eksempel gennem valgfag med emneorienteret undervisning eller sommer- og vinterskoler, der giver mulighed for at arbejde specifikt med udvalgte temaer og faglige problemstillinger.
  11. Arbejdet med smag og madlavningskompetencer i skolehaverne er fokuseret på, at eleverne lærer at træffe bevidste, begrundede madvalg, og ikke snydes til at smage.
  12. Eleverne løbende får mulighed for at dyrke og smage på nye grøntsags-sorter inklusive at lave nye retter.
  13. Nye netværk med haveundervisere og lærere på tværs af skoler og kommuner prioriteres, da de kan være med til at styrke kvaliteten af haveundervisningen og ejerskabet blandt lærere og skolelederne. 
  14. Nye samarbejdspartnere i lokalsamfundene kan bidrage til at styrke den lokale forankring af skolehaverne, ejerskabet i lokalsamfundene og potentielt styrke synergien mellem eleverne og andre borgergrupper. Desuden kan det bidrage til at løse praktiske udfordringer med at passe haverne i sommerperioden.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.

Cand. pæd. soc.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring.

Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.

Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi.