Gå til hovedindhold
  • Hvidløg
    Hvidløg

Du er her

Kokumi: Stof fra hvidløg giver hønsekødssuppe og peanutbutter ekstra fyldig smag

Artikel Du kan få din mad til at smage af meget mere ved at tilsætte noget, der ikke smager af noget som helst. Kokumi, hedder dette noget, som giver mere mundfylde til både suppe og fedtfattig peanutbutter, viser ny japansk forskning.

Japanske forskere har vist, at stoffet gamma-glutamyl-valyl-glycine, som ikke smager af noget i sig selv, kan give hønsekødssuppe til at få mere umamismag (velsmag) og mere mundfylde. Stoffet, der bl.a. frembringes, når hvidløg steger, hører til en gruppe af smagsstoffer, der samlet kaldes kokumi.

Læs den videnskabelige artikel her

Lightprodukter kan få fed smag af kokumi
Kokumi kan også give fedtfattige produkter noget af den cremethed tilbage, som de mangler pga. det lavere fedtindhold. De japanske forskere har således fået en fedtreduceret peanutbutter til at smage næsten som en almindelig peanutbutter.

Her er der ikke tale om at tilsætte hvidløg til peanutbutter, men den “rene” kokumi i form af gamma-glutamyl-valyl-glycine.

Læs den videnskabelige artikel her

De to nye forskningsartikler er en del af en særudgave af tidsskriftet Flavour, der fokuserer på smagens videnskab, og som er et resultat af den videnskabelige konference, som Smag for Livet afholdt i forbindelse med lanceringen af centret.