Gå til hovedindhold
  • Fra mesterlære til kreativ bevægelse: Ny smagskultur var fundament for både børns maddannelse og Nyt Nordisk Køkken. Foto: Uffe Frandsen.
    Fra mesterlære til kreativ bevægelse: Ny smagskultur var fundament for både børns maddannelse og Nyt Nordisk Køkken. Foto: Uffe Frandsen.

Du er her

Fra mesterlære til kreativ bevægelse: Ny smagskultur var fundament for både børns maddannelse og Nyt Nordisk Køkken

Forskningsnyhed Danske børnekogebøger er på 50 år gået fra at fokusere på sund mad og rene karklude til smag, kreativitet og sanselighed. Den udvikling afspejler, at smag er blevet et kulturelt fænomen, som også Nyt Nordisk Køkken er vokset ud af. Det argumenterer foskere fra Smag for Livet for i ny forskningsartikel.

”I 70’erne var der ingen smag i børnekogebøgerne, allerhøjst et nip salt. Og retterne skulle ikke smages til. I 80’erne blev det mere eksotisk, og man kunne også tilsmage med chili og krydderurter. Gennem de næste årtier kommer der mere og mere smag, og det kulminerer i 00’erne. Her er der masser af smag i bøgerne, og det er vel at mærke børnenes smag, ikke de voksnes.” 

Sådan siger Karen Wistoft, professor (mso) i læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Aarhus Universitet og medlem af Smag for Livets centerledelse.

Karen Wistoft har sammen med Lars Qvortrup, professor og leder af Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet, skrevet artiklen “When the Kids Conquered the Kitchen – Danish Taste Education and the New Nordic Kitchen” (Da børnene erobrede køkkenet – Dansk smagsuddannelse og Det Ny Nordiske Køkken), som netop er udgivet i det internationale tidsskrift Gastronomica.

Læs resume af den videnskabelige artikel her (på engelsk)

Fra køkkenelever til uafhængige kreatører med egen smag

Med en analyse af den pædagogiske tilgang i børnekogebøger udgivet i Danmark fra 1971 til 2016 viser de to professorer, at blikket på børn i køkkenet og tilliden til børns smag har ændret sig markant over de sidste 50 år.

I 70’ernes børnekogebøger er barnet køkkenelev. Børnene får kun adgang til køkkenets farlige univers under vejledning og overvågning af de voksne. I 80’erne forfremmes barnet til køkkenassistent, og der bliver i nogle børnekogebøger talt direkte til barnet, ikke som hidtil via den voksne. Så i 90’erne bliver barnet en ligeværdig køkkenpartner, og nu lægger kogebøgerne op til, at de voksne skal tage børnenes smag alvorligt.

Egentlig køkkenchef bliver barnet i 00’erne, for her skal børnene bestemme og bruge deres egen smag til at gå på opdagelse i køkkenet, viser bøgernes pædagogiske tilgang. Endelig i 10’erne udvikler barnet sig til uafhængig køkkenkreatør. Her er barnet både køkkenchef og den kreative kraft gennem sin egen smag og sanser.

Nyt fokus på smag i køkkenet

Karen Wistoft og Lars Qvortrup argumenterer for, at også fremkomsten af det Ny Nordiske Køkken er en del af denne kulturelle bevægelse, der skifter idealer om præcision, ernæring og hygiejne ud med nydelse, smag og kreativitet som fokus for køkkenkultur, maduddannelse og børneopdragelse. 

”I stedet for at se Det Ny Nordiske Køkken som noget, der kommer ud af ingenting, viser vi, at tilkomsten af Det Ny Nordisk Køkken kan anskues som noget, der vokser ud af en bredere kulturel strømning. Et fokus på smag, som gør op med industritænkningen. Der er altså tale om kulturelle fænomener, der også afspejles i synet på barnet som kompetent væsen og på den enkeltes smag,” siger Lars Qvortrup.

Han understreger, at artiklen tager udgangspunkt i de voksne forfatteres opfattelse af børns smag og derfor afspejler et pædagogisk ideal og altså ikke nødvendigvis hvordan det i virkeligheden foregår hjemme i køkkenerne, når børn laver mad. På samme måde kan Det Ny Nordiske Køkken anskues som et smagsmæssigt ideal, som ikke alle spiser efter, men som påvirker vores madkultur.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.