Gå til hovedindhold
  • Udsnit af vinderbilledet "Sværdkamp" af Jonas Drotner Mouritsen
    Udsnit af vinderbilledet "Sværdkamp" af Jonas Drotner Mouritsen

Du er her

Foto af blæksprutters sværdlignende rygskjold hædres ved Artis 2018 - Art in Science

Nyhed Jonas Drotner Mouritsens foto "Sværdkamp" af rygskjold fra blæksprutter vinder førsteprisen i kategorien "Makro" ved konkurrencen "Art in Science" ved Københavns Universitet.

Blæksprutter altid har fascineret mennesker overalt på jorden.

De har en ældgammel oprindelse, og de er beslægtet med bløddyr som muslinger og snegle, men de har ingen ydre skaller.

De kan blive kæmpestore med øjne som fodbolde, men alligevel lever de kun et par år. De parrer sig kun en enkelt gang i løbet af livet og dør kort tid efter elskovsakten.

De har blåt blod og tre hjerter, og de kan udspy kulsort blæk. De har en hjerne og udviser muligvis intelligens, men sært nok sidder det meste af hjernen i armene. Deres hud kan med lynets hast skifte farve og mønstre, men alligevel er de farveblinde.

De kan smage med armene, og de er mestre i at forklæde sig. De kan svømme lynhurtigt med egen jetmotor og skyde en arm ud for at fange et bytte så hurtigt som et jetfly.

Fulde af velsmag, næring, proteiner og bæredygtighed

Blæksprutter er en overset kilde til human føde i store dele af verden. Samtidig har blæksprutter gennem årtusinder og i mange kulturer fundet vej ind i køkkenet. De er næringsrige og velsmagende. De kan blive en vigtig proteinkilde for os til at erstatte kød fra landdyr. Vi har masser af blæksprutter i vandene omkring Danmark, men vi spiser dem ikke.

Behøver det at være sådan? I modsætning til mange fiskebestande er alle blækspruttepopulationer i vækst overalt på kloden. — Hvad med at spise dem?

Der findes tre hovedtyper af blæksprutter: octopus, torpedo-formede og sepia-lignende, og de har kun få hårde dele i deres kroppe. Octopus har et næb lavet af kitin, de torpedoformede har desuden en rygafstivning af kitin (fjer, gladius), og de sepia-formede har foruden næbbet et kalkholdigt rygskjold (cuttlebone).

Som en del af et gastrofysisk og kulinarisk forskningsprojekt om danske tiarmede blæksprutter blev der fotograferet både hårde og bløde dele af blæksprutterne.

Billedet "Sværdkamp" kåres i aften som vinder i kategorien "Makro" ved udstillingen og konkurrencen Artis 2018 – Art in Science ved Københavns Universitet.

Om vinderbilledet:

”Sværdkamp” Rygskjold af kitin (fjer, gladius) fra torpedoformet blæksprutte (Loligo forbesii) fotograferet på en sort, reflekterende komfurplade.

Størrelse: Ca. 25 cm

Teknik: Almindelig fotografering med digitalkamera. Forskningsrelation: Undersøgelse af danske blæksprutters gastrofysik.

Bidragydere:

Fotograf: Jonas Drotner Mouritsen, Chromascope;

Forsker: Professor Ole G. Mouritsen, Smag for Livet og Blækspruttebanden, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Omtalt i artiklen

Centerleder, professor, dr. scient

Fokusområde: Gastrofysik

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet og ansvarlig for hovedområdet Gastrofysik.

Ole G. Mouritsen er professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. 

Tidligere var han i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet.

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag.