Gå til hovedindhold
  • Foto: Mikael Schneider
    Foto: Mikael Schneider

Du er her

Børns madvalg: Skal vi spise en kiks eller en nektarin?

Artikel Hvordan påvirker børn hinanden, når de skal vælge mad? Det har cand. pæd. soc. Mikkel Lassen undersøgt i en række skoleklasser. Her beskriver han, hvad der sker:
  • Der bliver sendt kiks rundt og eleverne følger intens med hvem der vælger kiks fremfor nektariner
  • Pigerne viser deres madvalg
  • Når alle har valgt bliver eleverne bedt om at markere deres madvalg
  • To gode venner har valgt nektarin

Post.doc. Jonatan Leer og jeg selv udviklede i efteråret forskellige læringsmål til folkeskolens mellemtrin, som kombinerer sociale og naturfaglige aspekter, som har betydning for mad og smag. Undervisningsmaterialet er blevet anvendt ved forskellige lejligheder, bl.a. på Odense Bibliotek, Forskningens Døgn, Kongeskærskolen på Bornholm. Og endelig på en dejlig sommerdag ude på landet med 6.Z fra Nyboder skole (se billeder). Jeg vil her redegøre og diskutere et af læringsmålene, som har lydt:

Hvordan påvirkes madvalg af sociale dynamikker, og hvorfor kan smag virke inkluderende og ekskluderende?

Når jeg har undervist, har jeg altid begyndt med at lade eleverne vælge enten en kiks eller en nektarin. De får fortalt, at de kun må vælge en af delene, og at der er kiks og nektariner nok til, at alle i klassen kan vælge det samme.

Vi er venner, så vi vælger det samme

Herefter går der oftest en forhandling i gang mellem forskellige grupper i klassen om, hvad de skal tage. Det er tydeligt at mærke, at valget mellem en nektarin eller kiks langt fra er ligegyldigt. Der er nemlig mere på spil end det. Konstituering af lighed og fællesskab opnås blandt andet gennem det samme madvalg.

Nogle gange er eleverne meget eksplicitte, når deres kammerater skal vælge: ”Husk, du skulle tage kiksen” eller ”vi tager nektarin, ik'?”. Andre gange er det mere underforstået, at man vælger det samme som sine bedste venner eller veninder i klassen. Forhandlingen om at vælge det samme kan også foregå non-verbalt og udtrykkes gennem elevernes kropssprog.

Vi danner madfællesskaber med hinanden

Dermed ikke sagt, at børn til alle tider vælger det samme som deres gode venner i klassen. Men at vælge det samme har helt klart en betydning for dannelsen af et lille madfællesskab. Når jeg spørger eleverne om det er tilfældigt at de har valgt det samme som deres gode venner i klassen, bliver de nogle gange lidt flove. Men hvorfor dog

Voksne har, ligesom børn, også tit de samme præferencer som deres venner i forhold til madvalg og livsstil generelt. Såvel som at voksne også lader sig påvirke af de sociale omgivelser, når vi træffer madvalg. Nogle gange, når jeg har set på børns madvalg, vælger de simpelthen det samme som deres venner eller veninder, fordi det bare er det, de helst vil have. Andre gange lader de sig påvirke af deres klassekammerater for at kunne indgå i et lille madfællesskab.

Når eleverne bliver bedt om at spise, bliver der snakket om madens - her nektarinens eller kiksens - smag, mundfølelse, lugt mm.

Jeg har oplevet stor forskel i de forskellige klasser i forhold til hvor eksplicitte eleverne er, når de ønsker at deres klassekammerater skal vælge det samme som det, man selv vælger. Når jeg diskuterer elevernes madvalg med dem, skaber det bevidsthed for dem om, hvilken påvirkning vi ofte får fra vores omgivelser. Og ikke kun i forhold til madvalg. Det gælder også i forhold til mange af de valg, vi træffer i vores daglige liv.

Omtalt i artiklen

Cand. pæd. soc.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring.

Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.

Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi. 

Postdoc, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet i hovedområde 1: Læring.

Jonatan forsker i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad. For tiden er han særligt optaget af gastronationalisme og af smagsnostalgi.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.