Gå til hovedindhold
  • Annemarie Olsen taler ved Spis Odense i september 2015
    Annemarie Olsen taler ved Spis Odense i september 2015

Du er her

12 måder at slippe fri af kræsenheden

Artikel Der findes ingen mirakelkur. Men der en række tilgange, du kan forsøge dig med, hvis du gerne vil ændre på, hvad dit barn spiser.

”Ad! Det kan jeg ikke li’!”

Frikadellen ligger urørt på tallerknen. Salaten ligeså. Barnet har vendt mundvigene nedad, og ansigtsudtrykket fortæller tydeligt, at det eneste, der kommer indenbords, er pastaskruer – eventuelt garneret med ketchup.

Utallige forældre kender frustrationerne over, at barnet ikke vil spise særlig varieret. Ofte er det grøntsagerne, der er den største udfordring, og det er der gode grunde til. Nogle grøntsager smager lidt bittert, og da vi som mennesker har en medfødt aversion mod det bitre, står børnene ofte af.

Så hvad stiller man op? Der findes ingen mirakelkur mod kræsenhed, men der er ganske mange tilgange, man kan forsøge sig med, siger Smag for Livets Annemarie Olsen, sensoriker ved Københavns Universitet og ekspert i børns smagsudvikling.

Det er ikke sikkert, alle metoder virker hjemme hos jer. Men prøv dig frem. Vær tålmodig, og lad for alt i verden være med at stirre ud af øjenkrogen på barnets tallerken eller tælle hver enkelt pastaskrue, barnet spiser.

”Det skal være rart at spise. Skab en afslappet og hyggelig stemning ved bordet og lad være med at lade hele måltidet stoppe, hvis barnet siger ”det vil jeg ikke ha!”,” siger Annemarie Olsen.

Med den forudsætning på plads følger her en oversigt over det, du kan forsøge:

1. Mere exposure - mød grøntsagen mange gange

Det mest effektive, du kan gøre for at få et barn til at spise noget er ganske simpel: Lad barnet møde fødevaren mange gange og smage på den i både rå og tilberedt tilstand.

”De fleste forældre præsenterer børnene for noget 2-3 gange, nogle kun 1 gang, og så stopper de med at servere det. Bliv ved længere end du tror,” lyder Annemarie Olsens råd.

Det betyder ikke, at man bevidstløst skal servere dampet rosenkål i 14 dage i træk. I så fald vil barnet og resten af familien blive ramt af det, forskerne kalder boredom, altså at maden er kedelig og uindbydende, fordi vi får det samme på tallerknen som i går.

Men hvor ofte skal man så præsentere en fødevare for barnet? Det kommer an på det naturlige spisemønster for det, man gerne vil have barnet til at spise, siger Annemarie Olsen. Brød spiser vi ofte, og juice kan man også drikke hver dag. Andre ting vil være naturlige at spise én eller to gange om ugen og noget andet kun hver 14. dag.

Små børn lærer let – det gør de store ikke

Helt små børn i overgangsperioden mellem modermælk og familiens mad kan som regel lide en fødevare efter blot 1-2 præsentationer. Førskolebørn skal typisk prøve en fødevare 8-15 gange, før de kan lide den, men i nogle tilfælde er der effekt allerede efter fem præsentationer.

Ældre børn eller voksne kan have brug for at møde fødevaren 15-20 gange, før man har lært at kunne lide den.

Desuden skal du tilpasse det, du vil præsentere barnet for – for eksempel en grøntsag – til det øvrige måltid. Den kan være stegt, bagt, kogt eller dampet, rå, blød som mos, hård eller sprød, tilberedt alene eller sammen med noget andet. Husk at variere.

Endelig skal du være bevidst om, at metoden ikke er skudsikker. For nogle børn gør det ingen forskel, hvor mange gange de møder en given fødevare.

Ikke-spisere og tallerkentømmere

I et stort forsøg med 1- til 3-årige danske, engelske og franske børn, der blev præsenteret for artiskokmos 10 gange i løbet af en periode, viste der sig fire forskellige mønstre:

  • 40 pct. af børnene var learners – altså de børn, der godt kunne lære at lide artiskokmosen. I begyndelsen af forsøgsperioden spiste de kun lidt, men efterhånden meget af mosen.
  • 21 pct. af børnene var plate clearers, tallerkentømmerne, som lige fra begyndelsen spiste det hele.
  • 16 pct. af børnene var non-eaters. Disse børn rørte ikke artiskokmosen og spiste generelt kun lidt.
  • 23 pct. blev grupperet som random eaters, det vil sige de tilfælde, hvor der ikke var noget tydeligt mønster i børnenes lyst til artiskokmosen.

De såkaldte non-eaters findes i alle aldre og med individuelle begrundelser for deres valg. Ifølge Annemarie Olsen kan det for store børn handle om, at det ikke er cool at spise bestemte ting – og så siger de nej tak.

Det kan også være kontekst-specifikt, hvorvidt barnet kan lide noget bestemt, fortæller Annemarie Olsen.

Derfor kan man meget vel opleve, at sønnike gerne spiser kogte gulerødder hos vennerne, men ikke derhjemme.

2. Flavour-flavour-læring

Den såkaldte flavour-flavour-læring - eller ”smagsparring” i Annemarie Olsens oversættelse – går ud på at kombinere den smag, man skal lære at kende, med en smag, man kender i forvejen og godt kan lide.

Et eksempel kan være at lade barnet hælde smørsovs på broccolien. Eller ketchup. Eller noget tredje:

”Revet ost kan fjerne fokus fra det, man ikke har lyst til at smage på. Og det at man selv må øse op. Prøv at spotte om der er noget, børnene godt kan lide eller synes er sjovt at øse op,” lyder Annemarie Olsens råd.

Ved flavour-flavour-læring anbefaler Annemette Olsen at bruge noget, der passer til måltidet og hvad barnet erfaringsmæssigt synes godt om.

Det behøver ikke være ketchup og smørsovs det hele – det kunne også være saltede nødder eller kokosmel, foreslår hun.

3. Belønning

Belønning har tidligere været udskældt som metode til at få børn til at spise noget – i hvert fald i de klassiske ”hvis du spiser dine grøntsager, får du dessert”-varianter. Forskningen viser nemlig tydeligt, at barnet får højere præference for desserten og lavere for grøntsagerne.

Med andre ord: Hvis du lover dessert som belønning, leder du barnet til at tro, at grøntsagerne må være særligt væmmelige, når de nu ligefrem skal lokkes ned.

Ifølge Annemarie Olsen er der nu en opblødning i forhold til at bruge belønning, men hun er varsom med at anbefale den som metode, for risikoen er stor for, at mad bliver en handelsvare, hvor barnet via maden køber sig til ting eller ekstra iPad-tid.

En bestemt slags belønning kan dog være nyttig: ”Husk, at det godt kan være en verbal belønning. ”Hvor sejt, at du turde smage på den!”, siger Annemarie Olsen.

4. Lad barnet vide, at smag er noget, vi lærer

Skab en setting, hvor man lærer børn, at opfattelsen af smag er tillært – og at den er plastisk og kan forandre sig.

”Lad være med at acceptere, at Miriam ikke kan lide gulerødder, for de er allerede undersøgt og kan ikke komme i kategorien af mad, hun kan lide,” eksemplificerer Annemarie Olsen.

I stedet kan man opfordre barnet til at være nysgerrigt over for smagen af guleroden: ”Prøv om du kan lide den i dag”. ”Det kan være, du har lært at spise den nu.”

”Jeg er ikke ude i at presse børn til noget. Jeg bryder mig personligt ikke om at få chilisovs på maden, og det er helt fint,” understreger Annemarie Olsen.

5. Flavour-nutrient-læring

Med flavour-nutrient-læring kombinerer man den fødevare, barnet skal lære at kende, med noget, der giver høj mæthed. Hypotesen bag er, at den kan få barnet til at lide en fødevare, fordi den bliver forbundet med den behagelige fornemmelse af mæthed.

Denne tilgang har Annemarie Olsen dog ikke så megen tiltro til, dels fordi hun ikke har fundet særlig megen videnskabelig evidens for, at den virker, dels fordi barnet skal spise en hel del, før det føler sig mæt.

6. Peer influence: Jeg spiser som min rollemodel

Omgivelserne har også noget at sige i forhold til, hvad barnet kan lide. Alt efter hvem børnene sidder sammen med – fx andre børn, der kan lide noget andet – kan man opleve, at børns smag flytter sig.

”Det kan man godt bruge som forældre også, fx hvis bedstevennen er på besøg og man ved, at han elsker majs,” siger Annemarie Olsen.

Aldersforskellen har også noget at sige, hvis det er et ældre barn, ligesom voksne familiemedlemmer, ”helte”, tv-værter eller andet kan fungere som rollemodeller, der inspirerer barnet til at spise noget bestemt.

7. Lad børnene deltage i madlavningen

Et godt trick mod kræsenhed er også at lade børnene lave maden. I en undersøgelse af 200 12-årige har man således set, at børnene spiste mere frugt og grønt, ligesom de blev bedre til at håndtere madvarer på en hygiejnisk måde.

8. Skab ro før maden

Sluk for ipads 10 minutter før spisetid, så børnene ikke bliver afbrudt i en aktivitet, de ikke har lyst til at blive afbrudt i.

9. Lav en god spisesituation

Gør det hyggeligt og afslappende at spise, og lad ikke hele måltidet gå i stå, når Victor vrænger af bønnerne.

10. Leg med maden

Denne anbefaling er der ikke megen forskning omkring, men derimod erfaring, understreger Annnemarie Olsen. Ikke desto mindre er det en metode, hun gerne vil anbefale, hvis man i øvrigt synes, det er i orden at lege lidt.

”Man tilpasser det til situationen. Lad os sige, at vi spiser krebinetter med bønner, og sønnen piller bønnerne ud af bælgen. Så siger jeg ”Ej, prøv at se, jeg kan spise den som en orm”. Og vupti, så spiser han alle sine bønner,” siger Annemarie Olsen.

Leg har den fordel, at den fjerner lidt af fokus på maden eller giver den en ny betydning. Annemarie Olsen nævner som eksempel, at en mor har haft held til at lære sin søn at spise broccoli, fordi de legede, at det var den type træer, som dinosaurerne spiste.

11. Distraction – tv med snackgrøntsager

Her er igen en metode, mange familier vil kunne genkende: At lade børn få læst historier eller se fjernsyn samtidig med, at de spiser grøntsager skåret i mundrette stykker.

”Det med at spise foran tv’et er på ingen måde noget, jeg anbefaler generelt, men jeg tænker, at det af og til kunne være en god ide at hygge sig med en skål med grøntsager,” siger Annemarie Olsen.

Typisk kan børn godt lide sprødheden i rå grøntsager, og distraktionen fra tv’et vil i nogle tilfælde få børn til at smage på ting, de ikke ellers spiser.

Til gengæld kan distraktionen mindske børnenes opmærksomhed på det, de spiser, og de kan komme til at overspise, fordi de bliver mindre opmærksomme på, hvornår de er mætte.

Endelig findes en tilgang, som flere benytter sig af, og som ikke har evidens på langt sigt, men som virker her og nu:

12. Vegetables by stealth – grønt i kødsovsen

Hvis målet bare er at få nogle grøntsager i børnene her-og-nu, så virker det gamle husmortrick: Blend grøntsagerne og bland dem i kødsovsen, i lasagnen eller i tomatsovsen.

God appetit!

Læs mere:

Ovenstående råd er et uddrag af et idekatalog, som udkommer primo 2016.

Hvis du ønsker at vide mere om at udvikle børns smag i pædagogisk sammenhæng, kan du via linket i højre side af denne artikel downloade bogen Mod en Smagspædagogik af Karen Wistoft og Jonatan Leer. 

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Håndværk.

Annemarie Olsen er en del af centerledelsen i Smag for Livet. Hun er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes.